Beskrivelse
Fantastisk, nyere rækkevilla i Skive centrum – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Se lige her, for denne boligtype er yderst sjældent udbudt i Skive midt; nemlig en nyere bolig fra 2010, i 1 plan! Udført i god kvalitet af lokale håndværkere.
Fuldmuret lavenergibyg i gule sten, med listetagpap og træ/alu vinduer og døre. Vedligeholdelsesfri gavle og udhæng i eternit. Lavt forbrug af naturgas, og tilsluttet gulvvarme i alle rum.
En lille, hyggelig enklave med 5 boliger, ligger lidt tilbagetrukket fra vejen – i forskudt formation langs det store, fælles, flisebelagte parkeringsareal. Der er egen parkering til hver bolig. Tilhørende fælles udhus, med eget depotrum/værkstedsrum, som faktisk rummer en del opbevaring. I ”gården” er etableret et hyggeligt miljø, med blomster og vin i bedene.
Du har under 1000 meter til hhv. Skive C og indkøb i City Vest, er tæt på grønne arealer; og du får gode naboer samt en bolig, der er økonomisk i drift.
Foran huset er terrasse med bede, og bag huset – med udgang fra stuen, er der ligeledes terrasse – hyggelig, lukket og ugeneret.
Boligen indeholder god entre med skydedørsskabe – et ret højloftet rum, som giver plads til masser af opbevaring i højden. Værelse/kontor med trægulv. Vinkelformet HTH køkken i hvid med dejligt lysindfald – et hyggeligt miljø til madtrylleri. Du har plads til alle hvidevarer – også vinkøleskab, fryseskab og en høj spise-/anretterplads til dagligt brug.
Stort og virkelig dejligt brusebadeværelse med ovenlys, rummelig bruseniche, dobbelt-håndvaske og håndklædetørrer. Her er samme flotte inventar – og desuden plads til både vaskemaskine og tørretumbler placeret på repos.
Den dejlige, højloftede stue rummer spisestueafsnit og opholdsafdeling, her er masser af lys og udgang til skøn terrasse. Desuden adgang til godt soveværelse, som også har udgang til terrassen; og ikke mindst med adgang til rummeligt walk-in med skydedør.
Overalt udstyret med flot askeparket, eller lyse klinkegulve. Lofter i gipsplank, og murede vægge med glasvæv i de højloftede rum.
En særdeles skøn og indbydende bolig, som kun yderst sjældent udbydes i Skive C….