Beskrivelse
Veludnyttet villa med en dejlig beliggenhed i Over Jerstal.
På en god villavej og centralt i Over Jerstal er denne gulstensvilla med eternittag fra 2019 beliggende. Villaen er opført i 1966, men er løbende renoveret og derfor får du nogle gode solide rammer. Beliggenheden er i top, da her er kort afstand til byens skole, sportshal og ikke mindst byparken. Fra byen er der cykelsti til både Vojens og Vedsted.
Her får du en villa der rummer 126 m². Her kan du gå tørskoet ind i entréen fra carporten, og i forbindelse hermed er soveværelset med skabe og videre er badeværelset, som er med lyst og nydeligt inventar, samt gulvvarme. Fra fordelingsgangen træder du ind i den rummelige stue, hvor der er god plads til både spisebords- og sofaarrangement. Her kan der hygges omkring brændeovnen og store vinduespartier, samt udgang til en sydvendt overdækket terrasse. Endvidere er her to gode værelser og et dejligt spisekøkken med lyst inventar. Fra bryggerset er der nedgang til kælderen på 27 m², der består af et fyrrum, opbevaringsrum og viktualierum.
Haven er primært anlagt i græs og dermed nem at holde i hverdagen. Her er også anlagt en lille bålplads, der kan hygges omkring. Foruden den overdækkede terrasse, er her også to gode terrasser. Dermed er her gode muligheder for grillhygge.
Tilhørende er en både en carport på 22 m² og en garage på 24 m² med et redskabsskur.
Over Jerstal er en hyggelig landsby hvor byen gør sit for at have sociale aktiviteter bl.a. afholdes der årligt byfest. Byen har sin egen børnehave og skole der spænder fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Det er muligt for såvel børn, unge og ældre at kunne gå til diverse fritidsaktiviteter i byens idrætshal med tilhørende sportsplads. Derudover er der anlagt en dejlig og skøn bypark med både et fint kaffehus, hvor den medbragte kaffe kan nydes og en bålhytte hvor man kan sidde og nyde sommeraftnerne….