Beskrivelse
Villa i 1. række til Stege NorPå den hyggelige og stille Vinkelvej med grund direkte til Stege Nor, ligger denne klassiske ejendom med rødder helt tilbage til år 1911. Fra den naturskønne grund på 1.320m² kan du nyde nogle fantastiske solopgange og et betagende fugle- og dyreliv. Ejendommen ligger nær grønne områder, således at børnene nemt kan spille bold og lege sammen med andre i kvarteret. Gåafstand til institutioner samt adskillige indkøbsmuligheder i Stege og Lendemarke. Byen byder desuden på lystbådehavn og et hyggeligt handelsliv med flere gode restauranter, cafeer, biograf, skoler samt flere sportsmuligheder.Til ejendommen er der en solid udhusbygning på 32m², der i forbindelse med huset danner et hyggeligt gårdmiljø. Her er gode muligheder for at etablere værksted, atealier, opbevaring mv. Boligen er indrettet med entré med fordeling til badeværelse med bruseniche. Dertil køkken med god skabsplads og forbindelse til stort regulært soveværelse. Fra mellemgang adgang til stor skøn stue med trægulv og udsigt til haven og vandet. 1. salen indeholder 2 værelser. Der er muligheder for at få åbnet endnu mere op for den flotte udsigt på 1. salen ved f.eks. at etablere en kvist. 1. salen er indrettet med lyse rum velegnet til soveværelser. Boligen opvarmes med fjernvarme.Haven er virkelig skøn og munder ud direkte i Stege Nor, hvor rørskoven og dyrelivet rører på sig. Naturen her er indbydende og spændende at følge hele året rundt. En virkelig charmerende, velbeliggende og indbydende ejendom opført i gode gedigne materialer.RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage – kontakt os på telefon 72170772 for en aftale….