Beskrivelse
Gennemrenoveret villa i hjertet af Risskov
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/5 – klik på billede –
Vil I bo I et område som ligger lige ved alt det som gør Risskov til noget ganske særligt? Inden for få minutter er I på byens bedste badestrand, I kan gå en tur i Riis Skoven eller handle i en af de mange skønne specialforretninger som findes på Nordre Strandvej. Ydermere byder området på et voksende antal spændende restauranter og caféer. Fra ejendommen er en sikker og kort afstand til Risskov Skole, samt andre pasningsmuligheder og institutioner, som alle har ry for at være blandt de bedste i byen.
Den oprindelige villa er fra 1962, men i 2023 blev den om- og tilbygget, så det lige så godt kunne være et helt nyt hus i de bedste materialer. Taget har fået en hældning på 15 grader og er belagt med sedumtag, som udover sin praktiske effekt, også giver boligen et helt unikt og naturligt udtryk.
Den nye taghældning gør at boligen har loft til kip i alle rum og bidrager til den wow-effekt der emmer af i hele boligen.
Så snart du træder ind i huset, bliver du mødt af en stor og lys entré med store klinker. Når du stiller skoene, kan du med det samme mærke varmen i fødderne, da der er gulvvarme i hele boligen, både i stueplan og underetage. Fra entréen er der adgang til ét af boligens tre badeværelser, samt det første af fire store værelser, hvoraf dette er med en stor og anvendelig hems.
Fortsætter du ind i den store stue, bliver du straks mødt af et skønt lysindfald fra de store vinduespartier, hvor særligt eftermiddags- og aftensolen stråler ind. Her er det smukkeste sildebensparketgulv, lyddæmpende lofter og en generel fornemmelse af kvalitet og velvære. I forbindelse med stuen er der udgang til et smukt og praktisk orangeri. Fra stuen er der også åben forbindelse til det store køkken-alrum. Køkkenet er fra HTH og er med messing armatur, Quooker og alt andet der kan forventes, af en bolig som denne.
Videre gennem huset er værelsesafdelingen, som byder på 3 værelser, hvoraf det ene er med eget badeværelse – ligeledes med smukke detaljer som messingarmatur, store klinker og rainshower. På det ene af de to andre værelser er der en stor hems, og udgang til terrasse og have.
I boligens underetage, hvor der er gulvvarme overalt, finder du et stort og et mindre disponibelt rum, hvor sildebensgulvet selvfølgelig går igen. Der er også et stort bryggers med udgang til forsiden af huset. Her er vaskesøjle og god plads. Derudover er boligens 3. badeværelse også at finde her.
Ønsker I et gennemrenoveret hus, hvor kvalitet og lækre detaljer har været i centrum, så skal I se Vinkelvej 8A!…