Beskrivelse
Boligen her på Vintervænget 16 er noget ganske særligt. Det fornemmer du med det samme, når du ankommer. Her kan du nemlig flytte ind i en lejlighed, der mest af alt har karakter af et enderækkehus, og som i fællesskab med yderligere to lejligheder udfylder de hyggelige rammer i gulstensejendommen fra 1941.Af fællesfaciliteter er det værd at fremhæve, at her er vaskerum og udhus samt sit eget opbevaringsrum.Ud over boligarealet, som er anført til 68 m2, er der til lejligheden også registreret en carport på 19 m2, en overdækket terrasse på 10 m2 samt en udestue på 14 m2, der samtidig fungerer som indgangsparti.Udestuen og den overdækkede terrasse udgør sammen med en afskærmet terrasse under åben himmel et hyggeligt udemiljø, hvor der nærmest er en stemning af godt, gammeldags kolonihaveliv. Herfra er der udsyn til den grønne fælleshave, og der er blot et par skridt til parkerings- og opbevaringsmuligheder i carporten.Indenfor i boligen er det hele velholdt og løbende opdateret, men samtidig er der også mulighed for at foretage forskellige opdateringer, hvis du ønsker at sætte dit eget præg på dit nye hjem.Udestuen fungerer ikke blot som udestue, den agerer som nævnt tillige indgangsparti. Herfra er der indgang til det centrale omdrejningspunkt i hjemmet, nemlig opholdsafsnittet, hvor køkken, alrum og stue går ud i ét. Fra alrummet er der forbindelse til et rummeligt soveværelse med skabsvæg, og fra stuen er der via et kontor adgang til brusebadeværelset.Vintervænget er en blind og ugeneret lille villavej, der ligger dejligt tilbagetrukket, og hvorfra der via en sti samtidig er let adgang til byens faciliter som eksempelvis stationen og gode indkøbsmuligheder….