Beskrivelse
Denne villa er især kendetegnet ved en helt særlig stemning af lys og luft, som går igen overalt. Stor loftshøjde med akustiklofter i mange rum.Det første I ser, når I kører ned for enden af den lille, lukkede vej og ankommer til ejendommen, er den store dobbelte garage, som let rummer begge biler. Længere inde på grunden – og altså dermed fuldstændigt ugeneret beliggende – har vi så den indbydende villa, som på bedste vis udnytter den let skrånende grund. Her er således to plan, som begge er i niveau med terræn, på hver deres side.Underetagen byder på et stort multirum med to ind- og udgange, foruden to disponible rum samt et toilet. Det store rum har tidligere været anvendt til liberalt erhverv, hvor her har stået fem kontorarbejdspladser. I har naturligvis også muligheden for at drive erhverv hjemmefra, men rummet har nærmest uendelige anvendelsesmuligheder.På det øverste plan har I entré som åbner til en lys og indbydende hall i åben forbindelse med køkken/alrum og stue. I den anden ende har I så børne-/ungeafdelingen med først et badeværelse (som har både bruseniche og badekar) og dernæst tre gode værelser, alle med rummelige skydedørsskabe.I midten af villaen er et bryggers med virkelig megen bord- og skabsplads, og herefter forældreafdelingen med endnu et badeværelse samt soveværelse, hvor I får et skydedørsskab i hele rummets bredde.Det utroligt lækre køkken/alrum og stue byder på en masse skønne detaljer; f.eks. er her den indmurede brændeovn med glas til begge sider, så ilden kan nydes næsten uanset, hvor du opholder dig. Invita køkkenet har flotte og praktiske Corian-bordplader, mens ovenlysvinduer og store vinduespartier giver et imponerende lysindfald.Der er anvendt kvalitetsmaterialer og løsninger overalt, og så udstråler hele hjemmet en dejlig harmoni, med bl.a. gennemgående trægulve og eksklusive Travertin-klinker.Mød os på Facebook~…