Beskrivelse
Velbeliggende villa på kanten af Gudenåen i BjerringbroHer bor man i pagt med den omkringliggende natur, der omkranser denne skønne villa, der ligger i udkanten af Bjerringbro, hvor Gudenåen løber forbi få hundrede meter fra boligen, så har I maritime interesser er dette sted også et oplagt valg for jer. Til trods for den naturskønne beliggenhed er der under 5 minutters cykeltur til Bjerringbro Skole (Koldskær) og Bjerringbro Gymnasium. Derudover har Bjerringbro meget at byde på af fritids- og foreningsliv, eget lægehus og flere handle- og indkøbsmuligheder. Skal man pendle er der tillige bus- og togforbindelse ud af byen og alt sammen er indrammet af den smukke natur omkring Gudenåen. Denne røde murstensvilla er opført i 1953 og er beliggende på en stor grund på hele 2.027 kvm, hvor der også er opført en carport med medfølgende udhus og 2 separat udhuse m.m. Der er en helt særlig stemning over boligen og uderummet, hvor de mange høje træer giver en flot kulisse, der skifter udtryk alt efter årstid.Boligen er opført i 2 plan plus en lille opbevaringskælder. I stueplan bydes man velkommen i et bryggers/entré med skabe og plads til vaskefaciliteter. Her ligger ligeledes et pænt badeværelse med dobbeltvask og bruseniche. Man går videre ind i køkkenet, der har en fin størrelse med spiseplads. Køkkenet er et ældre pænt og velholdt køkken med et dejligt lysindfald. Ved siden af ligger den rummelige opholdsstue, der har store vinduer ud til det grønne. Fra stuen er der udgang til en dejlig overdækket terrasse og indgang til et værelse og en hall, hvor trappen fører til førstesalen. På førstesalen træder man op på et rummeligt repos, der fordeler til 3 værelser. Uderummet er en skøn oase med fred, ro og fuglefløjt. Omkring villaen er der anlagt terrasseområder og græsarealer. Den anden del af den store grund består primært af et stort græsareal med masser af udfoldelsesplads. Her er tillige opført et drivhus og et shelter, så man evt. kan sove ude i de varme sommernætter. Drømmer I om at bo i naturen, men har I samtidig brug for at have byens faciliteter tæt på, så er denne bolig helt sikkert et godt match til jer. Vil I se og høre om denne hyggelige bolig på kanten af Gudenåen, så tag kontakt til os….