Violvej 22D, 4200 Slagelse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stemningsfuldt bygningsværk i første række

Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –

På Violvej 22D ses et ualmindeligt stemningsfuldt bygningsværk fra 1917, som er velplaceret i første række til Musholm Bugt og Storebælt. Den stråtækte ejendom emmer af idyl og historisk islæt i kombination med en moderne beboelse, og allerede udefra bemærkes den helt særlige atmosfære. Havudsigten og den direkte private adgang til stranden er unik og det altoverskyggende aktiv ved beliggenheden, og man får glæde af udsigten fra boligen såvel som fra haven, der ligger i direkte forbindelse med kyststrækningen. Dertil hører et anneks med integreret garage og dobbelt carport samt et stort skur. Ejendommen er en helårsbolig uden bopælspligt.

Naturskønt nærmiljø ved vandet

Huset drager først og fremmest fordel af sin placering ud til den kystnære natur af hybenroser og strandgræs, hvorigennem man kan tilgå sandstranden og det blågrønne hav. Der er en særlig stilhed her, som indbyder til afslapning såvel som gåture og udflugter. Begiver man sig ned langs kysten mod syd, når man eksempelvis Stillinge Strand, som er et fristende udflugtsmål, idet caféer, restauranter og butiksliv præger stemningen. Få skridt fra matriklen til den modsatte side ligger Bildsø Skov. Bildsø Strand er i det hele taget et eftertragtet sommerhusområde, som har karakter af stabilitet og sindsro med imponerende kvalitetshuse og opvokset beplantning.
Ved ankomst på matriklen ses først og fremmest den stenbelagte indkørsel, der udmunder mellem bebyggelsen af udbygninger, hovedhus og de mange hyggelige uderum, der præger haveanlægget. Høje træer og vildtvoksende buske omkranser grunden og skaber ugenerede udemiljøer på begge sider af huset, hvoraf særligt terrassemiljøet med orientering mod vandet bliver et yndet opholdssted. Her ses også et stort, hvidt orangeri fra 2019 med muret sokkel. Ligeledes er der en hyggelig gårdhave, hvor du ugenert kan benytte husets udebruser.

Kvalitet ude og inde

Ejendommen er grundigt vedligeholdt, og i løbet af det seneste år er der, udskiftet tagrygning, filtset skorstene og lagt kobberinddækninger, ligesom der inden døre er ordnet gulve. Husets to store stuer samt køkken-alrum er desuden renoveret med ny filt, nye elinstallationer samt en flot pejseindsats, der skaber en hyggelig og varm atmosfære i de lyse stuer. Man træder således ind i et hjem med en yderst behagelig atmosfære, der også skyldes de mange flotte detaljer i træ såvel som dejlige lysindfald og ikke mindst havudsigten, som især er fremtrædende i boligens opholdsrum.
To store stuer og et køkken-alrum udgør disse opholdsmiljøer i stueetagen, hvor vældige vinduespartier løfter sløret for vandet med Storebæltsbroen i horisonten. Køkkenet er et stilrent uno form-køkken med elementer fra Gaggenau-hvidevarer, og gulvene her består af travertinklinker. Videre er der sildebensgulv i spisestuen, mens fyrretræsplanker præger udtrykket i pejsestuen.
I tilknytning til køkkenet er der et viktualierum, og modsat tilgås bryggerset, som har adgang til gårdhaven, der er delvist overdækket. Stueetagens østfløj er allokeret til en soveværelsessuite med eget badeværelse, som er udstyret med hjørnespa og muret bruseniche, og endnu et badeværelse er til rådighed fra hallen. På førstesalen er der yderligere fem værelser samt fire mindre opbevaringsrum og en stor stue, hvor havudsigten virkelig kommer til sin ret. Bemærk også den blotlagte bjælkekonstruktion og loftet, der strækker sig højt til kip.

Velkommen til Violvej 22D…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Violvej 22D , 4200 Slagelse13.750.000 kr.34.111 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.286 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 481 ㎡Grund: 5382 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1917