Beskrivelse
I YDERSTE RÆKKE TIL STOREBÆLT
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/4 – klik på billede –
Med panorama udsigt over hav og marker, ligger denne villa bygget i 1986 og ombygget i 1997 på en stor ugenert hjørnegrund, med kun 350 meter til dejlig børnevenlig sandstrand.
Ejendommens 146 m2 i 1 plan er perfekt til en familie med 2 børn, der elsker at være tæt på både natur, by og infrastruktur mod København og Fyn. Villaen står udvendigt i rustikke materialer som pudset mur og røde tagsten. Indvendigt er ejendommen fuldmuret og står med flotte pudsede og hvidmalede vægge overalt og gulvvarme i bryggers, køkken, entre, badeværelse samt de to børneværelser.
Indeholder: Entre, badeværelse med bruseniche, skabsarrangement med nedfældet håndvask, 2 store børneværelser med skabe, soveværelse med skabe og udgang til træterrasse, bryggers med grovkøkken, naturgasinstallation, vaskemaskine og tørretumbler. Åbent spisekøkken med masser af elementer og alt i hårde hvidevarer og med udgang til stor dejlig sydvendt træterrasse og med udendørs pejs. Fra det åbne køkken er der adgang til stort alrum/spisestue med brændeovn og flotte trægulve, der går i gennem til den åbne lyse stue med varmepumpe og med udgang til skøn træterrasse med læ mur, udendørs pejs og fantastisk udsigt til Storebælt. Indkørsel til carport med stort redskabsrum. Brændeskjul samt drivhus og en skøn lukket have….