Beskrivelse
Flot renoveret familiebolig med rolig beliggenhed i Brørup.Boligen byder velkommen til 150 velindrettede kvadratmeter i ét stort og dejligt sammenhængende plan, så man altid har en fornemmelse af, hvor de andre er, samtidig med at her er god mulighed for privatliv. Planløsningen er ideel til en familie med to børn, da her er to værelser foruden et større voksenværelse med walk-in garderobe. I får to pæne badeværelser, hvoraf det ene fremstår i et opdateret design som resten af boligen.Entré og bryggers er lagt sammen til ét rum, og der er blot en lille gang tilbage, som viser vej til køkkenalrummet, som ligger i fuld husbredde med lysindfald fra morgenstunden i køkkendelen og eftermiddagssol i den side, hvor man kan placere middagsbordet. Mod sydsiden er der to dobbeltdøre i glas ind til opholdsstuen, så der også i den retning er lyse forhold. Fra køkkenalrummet er der adgang til det andet børneværelse.Opholdsstuen er dejligt rummelig og med plads til flere møbelgrupper, ligesom her er forbindelse til en vestvendt udestue med lysindfald fra tre sider og skydedør til terrassen. Husets indvendige stil er moderne og imødekommende med flotte gulve og Troldtekt-lofter til at regulere akustikken.Grunden er på 920 kvadratmeter med en stor og opvokset have og en sydvestvendt terrasse til ophold, ligesom I også får en garage med Troldtekt-loft, som er stor nok til at indrette værksted.Boligen befinder sig på Violvej 24 i et roligt kvarter med alle Brørups faciliteter inden for cirka halvanden kilometer. Det gælder børnehave, skole og fritidscenter, ligesom I får dagligvarebutikker, spisesteder og togstation. Når I skal omkring til andre byer med bil, er der nem adgang til E20. Brørup har et godt foreningsliv med mange aktiviteter til byens 4.500 indbyggere, herunder bibliotek, biograf og bowlingcenter plus idrætshal og friluftsbad. Og hver fredag afvikles det spændende Brørup Marked….