Beskrivelse
MODERNE ETPLANSVILLA TIL DEN PLADSKRÆVENDE, KVALITETSBEVIDSTE FAMILIE
Knivskarpt og meget indbydende kan I med sommerfugle i maven flytte til Violvej 5. Det her er villaen til familien, der drømmer om et strømlinet, renoveret hjem fuld af tilvalg bare fem minutters cykeltur fra Køge C. Ejendommen er tilmeldt fjernvarme der forventeligt kommer i 2024/25. Med en tilbygning byder en engang klassisk 60er-villa på 163 fuldt moderne kvadratmeter, som man ellers kun finder i helt nybyggede huse. Sådan får I rigtig god plads med en planløsning, der byder på både børne- og forældreafdeling: Sidstnævnte består af både eget badeværelse og walk-in – her er tilmed mulighed for hjemmekontor, mens resten af boligen udfolder sig på et badeværelse, bryggers og så et stort køkken-alrum, der flyder videre over i en sydvendt opholdsstue. Der er ikke gået ned på kvaliteter, der tilgodeser både behov og lyst. Det ser I i de flotte gulve, hvor der desuden findes gulvvarme i størstedelen af huset, I ser det i det fuldintegrerede køkken med Quooker, og I ser det i de mange ovenlysvinduer, der trækker lyset flot ind. Og når vi snakker om lys, så glæd jer til dagens allerførste kaffe i køkkenet, hvor solens første stråler skinner ind fra Køge Bugt og ind i det åbne, gæstmilde alrum.Der er ikke mange 60er-vibes tilbage; heller ikke udenpå, hvor villaen præsenterer sig med en lys facade, eternittag fra 18, således at huset fremstår lige så sirligt og strømlinet udefra som det gør indeni. Grunden lyder på 700 kvadratmeter, og haven er placeret vestvendt og på den måde i solens bane i de allerbedste timer. Det er en nem have, der kræver minimalt vedligehold men med mulighed for maksimal afslapning og spas både på græsplænen, stenterrassen og i udestuen, der taler glimrende sammen med husets indre – og som på den måde også forlænger sommersæsonen.Violvej 5 ligger for enden af den lille, blinde vej, som ydermere er en del af et kvarter, der er præget af ligesindede børnefamilier og i samme ombæring gode stisystemer. Skovbryn og indbydende, rekreative åndehuller er på den måde ikke andet end en helt kort gåtur væk – og det er således ikke omgivelserne, der skulle være i vejen for motivationen til løbeturen. Ydermere har I alt til hverdagen med Søndre Skole og institution samt Ravnsborghallen lige på den anden side af vejen, I kan gå til supermarkederne, hvis I har glemt citronerne på indkøbslisten, og til sidst er der bare fem minutter på den pumpede cykel eller et lille kvarter på gåben ind til Køges hyggelige bymidte….