Beskrivelse
Etplansvilla med sydvendt have og rolig beliggenhed
Søger I et overkommeligt hus med egen have og en rolig beliggenhed nær Korsør? Så er ejendommen her på Violvej i Svenstrup muligvis noget for jer. Der er tale om en etplansvilla på 118 kvadratmeter, som blandt andet indeholder tre værelser og et åbent opholdsmiljø med nyt køkken. Huset er bygget i 1984, og det fremstår med pæn murstensfacade, nye vinduer og døre samt et mørkt sadeltag, der har solpaneler. Der er adgang til boligen via bryggerset, hvor der kan installeres vaskefaciliteter. Herfra ledes I direkte til opholdsmiljøet, som udgøres af køkken og stue i åben forbindelse. Det nye køkken er udført i et tidssvarende design med hvide skabs- og skuffemoduler uden greb. Den fritstående kogeø giver ekstra plads til madlavningen, og emfanget er diskret integreret i loftet. I stueområdet kan I både indrette jer med det lange spisebord og et afslappende sofahjørne. Takket være det brede vinduesparti er her et naturligt lysindfald fra syd, og som endnu et plus er her terrassedør ud til haven. Planløsningen inkluderer som nævnt også tre værelser. Alle værelserne er regulære, og to af værelserne har faste skabe til opbevaring. Værelserne er samlet omkring en fordelingsgang, som ligeledes har forbindelse til husets flisebadeværelse. Dette har hvidt skabsinventar og muret bruseniche. Grunden er på 954 kvadratmeter, og den er anlagt med en nem og solrig have. Her er plæne, forskellige buske og et par høje træer samt en overdækket fliseterrasse. Med til ejendommen følger endvidere et praktisk udhus på 20 kvadratmeter. Boligen ligger i et dejligt, fredeligt villakvarter, der omgives af grønne arealer og marker. Fra adressen er der kort cykelafstand til badestranden, og I har under ti minutter i bil til både Vemmelev og Korsør, hvor I finder alt, hvad I har brug for i det daglige….