Beskrivelse
Indflytningsklar villa i Sæby: Minimal vedligeholdelse og fantastisk beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/9 – klik på billede –
Velkommen til Virkelyst i Sæby, hvor vi nu kan byde jer velkommen til nr. 50, som er ét af de i alt 12 næsten identiske huse på vejen, som alle er opført i 2012. Her Kan I nyde godt af et indflytningsklart hjem, der kræver minimal vedligeholdelse. Foruden en skøn bolig får I en fremragende beliggenhed med kort afstand til både skole, indkøb og bymidten i Sæby.
Boligen fordeler sig over 101 kvm., med en lys og indbydende indretning, hvor hele boligen er udstyret med behagelig gulvvarme. Store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald i hele boligen, hvor det særligt er opholdsområdet der vil tiltrække jer. Her får I et lyst køkken med åben forbindelse til en stor kombineret spise- og opholdsstue, der har udgang til terrasse. Ved sofaområdet er der åbnet til kip, hvilket giver en rummelig fornemmelse.
Herudover byder boligen på et stort soveværelse, som har udgang til terrassen samt et ekstra værelse. Sidst men ikke mindst et lyst indrettet badeværelse med stor bruseniche, et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt en separat entré. Herudover er der en uudnyttet tagetage, som med fordel kan inddrages til ekstra værelser alt efter jeres behov.
Villaen tilbyder en overkommelig grund på 315 kvm., så I kan bruge mindre tid på vedligeholdelse og mere tid på at nyde livet. Den charmerende terrasse er belagt med fliser og vender mod sydvest, så I kan suge solen til jer på de lune sommeraftener. Dertil kommer en rummelig garage med automatisk elport, der også inkluderer et praktisk, integreret opbevaringsrum.
Er I på jagt efter en bolig i Sæby, som kræver minimal vedligeholdelse både ude og inde? Så er Virkelyst 50 et fantastisk bud – Vi glæder os til at byde jer velkommen til denne indflytningsklare bolig!…