Beskrivelse
Villa med 207 m2 i hjertet af Virum.
Med tidens gang er villaen på Virumbakken 18 gået fra at være et lille hus til den lille familie til at være et stort hus med 207 kvadratmeter og plads til den store familie.Beliggenheden er klart nok ikke rykket og godt det samme. Det store hus holder til på en attraktiv adresse i hjertet af Virum med stråtækte bondegårde, gadekær og et trygt landsbysammenhold. Et fantastisk sted at vokse op, og så hører det med til historien, at Fuglsanggårdsskolen, Virum Skole og Hummeltofteskolen – alle blan…
Beskrivelse
Virum begyndte som en gave til Roskilde …
Når en by for næsten 40 år siden rejste en mindesten foran byens gadekær for at fejre byens 800 års jubilæum, ja, så er man ikke bare i den gamle del af byen, næh, så skal vi en lang tur helt derned til midten af middelalderen. Sådan kunne man indlede historien om Virum, der begyndte som et pavebrev i slutningen af 1100-tallet til ærkebiskop Absalon i Danmark. Sammen med andre landsbyer var Virum en gave til Roskilde Domkirke. Paven var generøs med sine gaver den gang. Med udsigt til og lige over for mindesten, gadekær og park med læse- og kyssebænke ligger et hus på hjørnet af Virumbakken og Vangeleddet, temmelig langt fra Roskilde, skulle vi lige hilse og sige. Virum bliver altså ikke ældre end her. Det er bygget i 1957 og tilbygget i 1992. Med 207 m2, 3 soveværelser og store fællesrum er her plads til børnefamilien, som i Virum får det rigtig godt. Det er et stille og roligt kvarter, og byen er kendt for sine stisystemer og grønne områder. Grunden er en hjørnegrund mod syd med masser af lys i hus og have. I forhold til vejen forputter grunden sig nede i en lille lomme, så alle 860 m2 med græsplæne og sydvendt terrasse ligger ugeneret. Børnefamilien kan glæde sig over et børnevenligt kvarter med gåafstand til dagsinstitutioner og 3 skoler, som er vurderet blandt de bedste i Danmark. Indkøb og S-tog er lige om hjørnet, og Holte Midtpunkt er bare 3 minutter i bil. Furesøen, Frederiksdal Fribad, Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen ligger helt sikkert næsten i baghaven. Omgivelserne er generøse med rum til oplevelser, hundeluftning og mountainbiking i skovene. Virum bliver ikke meget bedre end her, det er ganske vist, for det vidste selv paven i Rom….