Beskrivelse
Nyere rækkehus få skridt fra skov og skole
Nu kan I nyde tilværelsen i Hjortshøj, hvor dette indbydende rækkehus venter jer. I får fornøjelsen af en moderne ejendom i to plan, der passer perfekt til den beskedne børnefamilie eller parret, som ønsker en overkommelig bolig i rolige omgivelser. Dertil hører en beliggenhed ved skoven, skolen og alle hverdagens øvrige bekvemmeligheder.Rækkehuset fra 2015 præsenterer sig enkelt og stilrent, og ved ankomst ses også et skur med integreret carport. Inden døre fortsætter det minimalistiske udtryk i forening med dejlige lysindfald. Stueetagen råder over boligens primære opholdsmiljø, hvor køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse. Her er en yderst behagelig atmosfære, hvilket blandt andet skyldes lyse parketgulve og et flot, tidløst køkken, som er holdt i hvidt, omend tilført sorte detaljer. Det åbne opholdsmiljø indbyder i den grad til hyggelige stunder i familiens skød. I stueetagen er der også et badeværelse, og dernæst er førstesalen allokeret til tre regulære værelser samt endnu et badeværelse. Begge badeværelser er udstyret med bruseniche, og der er gulvvarme overalt i hjemmet. Fra overetagen er der også et pragtfuldt kig over landskabet.Ude venter jer en hyggelig terrasse, der modtager masser af sol fra syd, og I kan tilmed sidde ugeneret i læ bag plankeværk og hæk. Nærområdet er præget af skøn natur og friland såvel som imødekommende naboer, der ofte mødes om fælles arrangementer i grundejerforeningen. Skoven breder sig akkurat sydøst for området, så I er garanteret daglige gåture i naturen, og hvis I har børn, kan de lynhurtigt spadsere til Virupskolen. Her finder I også pasningstilbud og fritidsaktiviteter, ligesom I med lethed når Hjortshøj Letbanestation, hvorfra I nemt kan komme til Aarhus!…