Beskrivelse
Kvalitetsejendom med 9500 m2. jord
Visbjergvej 17, 4230 Skælskør – Bare 7,7 km. eller 9 min. i bil fra Skælskør. Skælskør den gamle og smukke købstad hvor handel, håndværk og fiskeri, har hørt til bylivets basale gøremål. Her tilbyder vi: Kvalitetslandejendom med ridehal samt de helt store rammer. Med et yderst præsentabelt stuehus, i perfekt kvalitet, og i natur skønne omgivelser. Et utal af muligheder er der på denne ejendom, som er bygget i 1880/1990. Ejendommen kan benyttes til det store hestehold, eller til den pladskrævende håndværker, eller andet erhvervsmål. Driftsbygningerne er i særdeles god vedligeholdelsesstand, topkvalitet overalt. Der findes f.eks. tre store lader, hvor den ene er fra 1998 og i dag benyttes denne til ridehus (Ikke officielle mål). Alternativt kan denne bygning benyttes til f.eks. lagerplads, eller anden pladskrævende aktivitet. De to øvrige lader benyttes til halm og opbevaring, den ene er bygget til løsdrift til kvæg. De øvrige staldbygninger benyttes i dag til gildesal, hestestald, værksted mv. Der er endvidere rigtig fine hestebokse med en bred staldgang, indhegnet folde, samt udendørs ridebane med 20×60 mål. Jorden ligger smukt samlet omkring ejendommen. Ejendommen er tillige udbudt med mindre jordareal, måske med mulighed for alternativ løsningsmodel eller med mere jord ca. 2.7 ha.Stuehuset indeholder køkken, alrum med adgang til stor vinkelstue, tre værelser i underetagen, bad samt bryggers. Første salen tilbyder repos og stue, tre værelser samt et lækkert badeværelse. Stuehuset er yderst rummeligt, den gode udsigt får man ikke bedre, samtidig er der udgang til en hyggelig have og gårdsplads. Prikken over iet må være den store gildesal med plads til 80 personer, stort køkken samt toiletforhold. Her kan der f.eks. afholdes møder og kurser. Kom og kig på denne smukke ejendom, som vi glæder os til at vise frem til dig og din familie, samt eventuelt dine samarbejdspartnere….