Beskrivelse
LYS OG VELHOLDT FAMILIEVILLA I VITTEN
Blandt rullende marker og høje himmelstrøg ligger Vittenvej 100 – og vi er 100% sikre på, at I vil elske at bo her. Huset er nemlig flot med en moderne, strømlinet indretning, som gør, at I med det samme kan ringe efter flyttefolk og stille øl og pizza klar, for I kan rykke direkte ind i den 164 kvadratmeter store bolig.Velkommen til den lyse bolig Velkommen til den ugenerede have. Velkommen til hele familien. Ad herregårdsstenene kan bilen og husstandens cykler trille direkte ind i den integrerede garage, og mens elporten ruller op, øjner I den imponerende volumen, hvor I kan hamre og save, bygge og skabe. Et sort stakit afskærmer de første glimt af haven, der først og fremmest viser sig som terrassemiljøet mod solen, før græsset tager over som plænen med drivhuset i hjørnet og legehuset til de yngste. På den anden side af hegnet venter det kuperede marklandskab, hvor det ikke er sjældent, at I kan spotte en lynhurtig hare på vej fra A til B.Huset dateres helt tilbage til 1870, men står med en lang række smukke forbedringer, så energimærket kravler op på et stort, flot C. Der er desuden fjernvarme, tag fra 2019 og hele huset er så fint og minutiøst velholdt, at I kunne flytte ind i går. Kom indenfor til bryggerset, hvor vaskesøjlen har mulighed for at køre i døgndrift for at holde trit med familiens vasketøj. Herefter er det køkkenet, der byder sig til i boliglandskabet, hvor en praktisk køkkenø og skabsplads gør deres for at understøtte jeres behov. I naturlig forlængelse har I selve alrummet, som afsluttes af den rå murstensvæg, og etagen byder desuden på to værelser og et stort badeværelse. Ad den svungne trappe nås reposen, hvor I kan hygge i sofaen med Netflix på skærmen, hvorfra I tilgår et stort, lækkert multirum og boligens to sidste værelser.Når ungerne skal afsted om morgenen, skal de faktisk bare lige ud foran hoveddøren for at nå skolebussen mod stationsbyen Hinnerup, der ligesom Hadsten har et dejligt byliv og gode indkøbsmuligheder. I selve Vitten kan I glæde jer til at blive en del af det gode naboskab, der centreres omkring forsamlingshuset med spisning og hygge. Velkommen!…