Beskrivelse
Lave forbrugsudgifter og første række til Damhusengen
Nu kan drømmen om hver dag at vågne op til en smuk udsigt blive virkelighed, for dette flotte hus støder direkte op til Damhusengen. Her kan I følge med i årstidernes skiftende farver og nyde naturen, uanset om I er inde i stuerne, slapper af på den overdækkede terrasse eller opholder jer i haven. Boligen er løbende opdateret med bl.a. nye vinduer samt nyt el- og varmesystem i ´11, lækkert Svanekøkken i ´17 og senest er 1. sal blevet udnyttet og gjort beboelig i ´21-´22.Dertil kommer at huset – som helt usædvanligt er i energiklasse A10 – har luft-til-vand varmepumpe og solceller, der begge bidrager til lavere forbrugsudgifter.Huset ligger på en stille vej i den gamle del af Rødovre. Her bor mange børnefamilier med et godt naboskab – så med Rødovre skole og institutioner tæt på, er der ikke langt til kammeraterne. Derudover får I Rødovre Centrums mange butikker, biograf og sportsfaciliteter i nærheden, ligesom bus, supercykelsti og de store indfaldsveje kan nås på få minutter. Fra entreen er der adgang til husets naturlige samlingspunkt, det markante sorte køkken, som ligger i åben forbindelse med spisestue og stue. I køkkenet forenes det moderne landkøkken med en mere industriel stil – og sammen med køkkenøen i midten og de mange meter bordplads, er her alle muligheder for, at I kan være mange om madlavningen. Fra køkkenet er der dør til en stor overdækket terrasse med grønt kig udover haven og Damhusengen, så det er nemt at dække op ude, når vejret tillader det. Ved siden af køkkenet ligger de to stuer, der fint rummer både spiseplads og sofahjørne. Vinduer mod det grønne lader lyset strømme frit og her, som i køkkenet, er der smukke stuklofter og originale plankegulve.Derudover finder I værelser og et klassisk badeværelse med kar i stueetagen. Den nye 1. sal er indrettet med en repos, tre gode soveværelser og et rummeligt toilet.Under huset ligger der en stor kælder med egen indgang, flere disp. rum og vaskerum med bruseniche.Stor velholdt have med fin gammel beplantning, syd-vestvendt solterrasse, overdækning til cykler og skur til opbevaring….