Beskrivelse
Byhus med skøn gårdhave.
Efter at have været i samme slægts eje i hele 6 generationer er det nu tid til at byde nye ejere velkommen.
Dette byhus har i sin tid også fungeret som privat småbørns-skole, så der følger masser af historie og atmosfære med i købet.
Gårdhaven har en rigtig god størrelse og vender mod syd. Her er mulighed for at lave egen p-plads, hvis det er ønsket.
Boligen byder på en god entré med adgang til brusebadeværelse, køkken og en skøn og rummelig vinkelstue med kig til gaden og til den hyggelige gårdhave. På 1. sal er gangen indrettet med indbyggede skabe, og her er idag 2 gode værelser. Oprindeligt har det ene været 2 kamre.
Her er god mulighed for at sætte sig eget præg – og du kan se frem til at bo i en meget hyggelig gade med godt naboskab. Det er helt særligt at bo i den gamle by, og man glædes dagligt over pudsige detaljer, smukke kig i alle retninger og den helt særlige atmosfære, når man færdes i de gamle gader og stræder. Her er det meste indenfor kort gåafstand. Skole, bus, bibliotek, indkøb og ikke mindst havnen, badeanstalten og den smukke natur….