Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR OG MODERNE FAMILIEVILLA MED GRØN HAVE I ROLIGT KVARTER
Drømmer I om en lys og indflytningsklar villa, der er yderst velegnet til børnefamilien og som giver jer en stor og grøn have samt et fredeligt nærområde? Så er denne moderne familievilla som har fået den helt store renovering i 2022 ganske sikkert sagen. Her kan bl.a nævnes nye vinduer, køkken, badeværelse, el, gulvvarme, gulv og loft. Velkommen hjem. Hjemmet dateres til 1960 og er velplaceret på en særdeles hyggelig villavej på en lukket vænge, hvor I straks vil befinde jer godt, for her er grøn beplantning nær. Boligens indre fremstår i rigtig flot stand med moderne elementer og en lys og opdateret stil, som I let kan sætte jeres eget indretningsmæssige præg på. Her er rammerne nemlig gode og klare, så her kan I blot flytte ind og nyde tilværelsen. I jeres kommende hjem får I 153 veldisponerede kvadratmeter med gulvvarme i hele huset, der strækker sig over en pæn og praktisk fordelingsgang med opbevaringsmuligheder samt hele fire indretningsvenlige værelser og et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter. Dertil kommer to badeværelser, begge i særligt flot stand og det ene med alt fra vaskemøbel til væghængt toilet og en stor, indbydende bruseniche. Villaen rummer ydermere et køkkenalrum i imponerende størrelse med spots i loftet og lysfyldte vinduespartier samt et særdeles moderne og nyt køkken, der giver jer det hele og lidt til. Her får I alt i hårde hvidevarer, en lækker køkkenø og masser af bord- og gulvplads. Rummet giver jer tilmed gode indretningsmuligheder for en spiseplads, og i forlængelse heraf møder i boligens opholdsstue, der fremstår lys og rummelig med udgang til terrassen. Her er plads til hele familien, og i den velbeplantede have forenes leg og afslapning let, mens I kan nyde godt af både udestue, skur, udhus og værksted. Også jeres kommende nærområde er attraktivt, da I foruden at bo på en rolig villavej, er placeret perfekt mellem lige dele by og natur. I får nemlig vidtstrakte marker, naturstier og skovområder tæt ved, og samtidig får I mindre end 250 meter til nærmeste velassorterede supermarked og bare 3,5 kilometer til Koldings storblomstrende bymidte med alverdens forretninger og spisesteder. Herfra har I ligeledes Kolding Station, der let bringer jer videre rundt i Danmark. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …