Vorrevej 40, 8541 Skødstrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Slip kreativiteten og drømmene fri

Åbent hus med tilmeldingskrav 11/12 – klik på billede –

Måske er dette hus umiddelbart ikke så stort på papiret, men når du træder ind ad døren, vil du sikkert blive overrasket over, hvor meget bolig de tørre tal dækker over. Under alle omstændigheder passer dette hus meget godt ind i en stigende tendens mod at bo småt, men godt. Ønsker du derimod et boligareal der rummer flere kvadratmeter end de nuværende 95 m2, tillader kommuneplanen at bebygge 30 % af grunden. Det er derfor muligt at bevare sjælden og charmen fra de eksisterende boligkvadratmetre, og krydre det med en ny og spændende tilbygning.
Huset udgør et ganske udmærket og prisvenligt fundament, eksempelvis som begynderhus, som du kan sætte dit eget præg på. For med i købet får du en beliggenhed i den hyggelige lille landsby, Vorre, hvor sammenholdet og roen er et besøg værd.
Huset rummer i stueplan stort soveværelse med godt lysindfald, samt køkken med adgang til spisestue og opholdsstue i et. Her er det lyst og venligt med plads til at familien kan samles til hyggelige stunder. Brændeovnen i det ene hjørne er med til at sikre en god gennemstrømning af varme, samt et hyggeligt element til årets koldere måneder. 1. salen byder på stort soveværelse med fritlagte hanebåndsspær, og kvist, som tilføjer et ekstra element af sjæl og charme til denne ejendom. Herudover rummeligt badeværelse med stor bruseniche. Julepynten kan nemt opbevares i det tilgængelige disponible rum, som slutter 1. salen af.
Som afslutningen på boligen er der 10 m2 kartoffelkælder, hvor der tidligere har været adgang fra køkkenet. Her kan etableres vinkælder, viktualierum eller hvad fantasien ellers byder på.
Udendørs er en helt fantastisk have med forskellige hjørner og kroge, som giver dig de bedste forudsætninger for at nyde solens stråle fra solopgang til solnedgang. Haven er opvokset og giver plads til både børneleg og grønne fingre.
Garagen rummer rigeligt med opbevaringsmuligheder, og her er vaskefaciliteterne og fyrrummet ligeledes placeret. Ønskes garagen anvendt til andre formål, er det kun dine ønsker der bestemmer dette.
Lad EDC AROS, din lokale ejendomsmægler, vise dig denne villa, hvor du kan slippe kreativiteten fri….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vorrevej 40 , 8541 Skødstrup1.395.000 kr.15.163 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.855 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 95 ㎡Grund: 709 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1877