Vorupørvej 159, 7700 Thisted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk murermestervilla

Et af de smukkeste eksemplarer af den klassiske muremestervilla – opført i gedigne materialer efter Bedre Byggeskik. Et hus med velbevarede originale detaljer tilført moderne, praktiske funktioner – herunder køkken-alrummet. Huset fremstår med fantastisk smukke forsatsvinduer, hyggelig veranda, røde teglstensfacader med muret gesims og tagbelægning af rød vingetegl. Helt klassisk og elegant!

Beliggende på den skønneste grund med et væld af forskellige blomster, buske og træer. Haven er opdelt i mange forskellige “rum” med: bålplads, højbede, drivhus og meget mere. Her er fantastiske rammer for udendørs aktivitet og ophold. Haven vender mod syd – mod solen og lyset og væk fra vejen.
Her er både masser af privatliv og gode muligheder for at finde læ for vestenvinden. I 2021/2022 er der etableret ny træterrasse med niveaufri adgang fra køkken-alrummet, der binder ude og inde sammen. Der er kun ca. 100 meter til indkøb og busafgange mod Thisted lige uden for døren og ca. 800 meter til Hundborg Friskole og ligeledes ganske nær børnehaven i byen. Her er der således ganske kort afstand til alle hverdagens fornødenheder!

Boligen indeholder: Entré med trappe til husets 1. sal. Skønt, stort køkken-alrum med hvide elementer og dejligt opholdsareal med udgang til terrassen og haven. Fra alrummet er der adgang til den ene af de 2 opholdsstuer. De 2 smukke og højloftede stuer er adskilt af dobbelt-fløjede døre. Fra den ene af stuerne er der videre adgang til den pragtfulde veranda/havestue, som eventuelt kunne benyttes til galleri eller anden lille butik for turisterne i området.
I stueplan findes desuden et mindre værelse / kontor / garderobe samt et nydeligt badeværelse med bruseniche, gulvvarme og installationer for vaskemaskine og tørretumbler.
På husets 1. sal finder man 2 store værelser – det ene med hems. Mellem de 2 værelser er et stort opholdsrum/kontor med loft til kip, fritlagte hanebånd og der er godt lys fra de 2 Velux-vinduer mod haven og kvisten mod vejen. I opholdsrummet er der desuden skabt et fint lille værelse med rumdelere. Ønskes det permanent indrettet, er der god mulighed herfor. Desuden et mindre kælderrum under køkkenet med diverse installationer.

Et fantastisk hus, hvor ord som SJÆL og CHARME er i den helt rette sammenhæng!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vorupørvej 159 , 7700 Thisted895.000 kr.4.996 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.688 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 180 ㎡Grund: 952 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1930