Beskrivelse
På en lukket villavej på Halsskov ligger denne dejlige villa med 68 kvadratmeter bolig og fuld kælder til. Beliggenheden er også i børnefamiliens favør tæt på hverdagens fornødenheder.Huset fremstår med pudset facade og hvide vinduer. I får 68 kvadratmeter bolig fordelt på ét plan og yderligere 68 kvadratmeter kælder med egen indgang, bad og flere disponible rum, hvilket giver jer mange anvendelsesmuligheder. Der er lagt op til hygge i stuen, som imponerer med skråloft og en Morsø-brændeovn, der luner i det ene hjørne. Mod syd er der udgang til en hyggelig, hævet terrasse. Der er pæne, lyse elementer i køkkenet og fin plads at arbejde på. Der er to gennemgangsværelser i boligen. Alt efter jeres behov kan de eksempelvis indrettes som soveværelse med walk-in-closet eller som soveværelse og børneværelse. Den gode stil fortsætter i kælderen. Her er flere gode disponible rum såsom et badeværelse og et bryggers. Visse af rummene har klinkegulv, andre er belagt med klikgulve og flere af dem har skabe med skydelåger. Her er kort sagt masser af muligheder.Haven byder på flere terrassermiljøer og en flot græsplæne. Yderligere er der en carport og et brændeskur. Med en beliggenhed på Halsskovsiden af Korsør har I kort til Korsør Bypark og Birkemoseanlæggets naturskønne omgivelser – ligesom kysten kan nås på fem minutters cykeltur. Inden for en radius af 900 meter finder I både skole, daginstitution og supermarked, og for det pendlende folk er der kort afstand til motorvej og Korsør station.Alt i alt en ejendom der overrasker, og som tydeligvis er blevet vedligeholdt gennem årene. Vi glæder os til at vise dig den!…