Beskrivelse
NYRENOVERET VILLALEJLIGHED I CENTRUM AF ROSKILDE
Det er i særdeleshed den pæne stand med nylige renoveringer og gennemgående, flotte materialer, der springer i øjnene ved denne toværelses villalejlighed med adressen Wæbersvej 14 i Roskilde. Foruden de indbydende rammer og det elegante udtryk i boligen kan I se frem til en fabelagtig beliggenhed, hvor I bor i gåafstand til gågaden, stationen, grønne områder og alle hverdagens fornødenheder.Forestil jer at kunne nå alt det, I skal bruge, i jeres daglige virke til fods eller på cykel i løbet af få minutter. Den historiske og charmerende bymidte, hvor spisesteder, specialforretninger, kulturtilbud og grønne naturområder udfolder sig i fuld flor, når I efter at have tilbagelagt blot én enkelt kilometer. Én kilometer er i øvrigt den samme afstand som skal tilbagelægges før i når vuggestuen, børnehaven, folkeskolen samt gymnasiet. Derudover har I naturligvis nem adgang til diverse indkøbsmuligheder, busser, idrætsfaciliteter, og som pendler tilgodeses I af under en kilometer til Roskilde Station samt halvanden kilometer til motorvejsnettet.Det er dog ikke kun beliggenheden, som er værd at nævne. Hjemme på adressen er det en nydelig og velbevaret murstensejendom fra 1910, der venter jer. En flot udført facadeudsmykning med sortglaseret tegltag samt sprossevinduer indkapsler ejendommen, og det er på øverste etage, I skal indlogeres og indrette med jeres personlige ejendele i de skønneste rammer. Entréen i stueplan tilhører jer, mens de resterende kvadratmeter befinder sig på førstesalen. Her vil I straks bemærke det behagelige lysindfald i den aflange stue, hvor både spisebordet og det komfortable møblement arrangeres med lysindfald fra tre af verdenshjørnerne. Det er også via stuen at i har udgang til lejlighedens helt store trumfkort – tagterrassen. Her er der plads til et lille udekøkken med gasgrill, loungemøbler samt solsenge til afslappende stunder og solnedgange ledsaget af et glas koldt rosé. Indendørs er væggene nymalede i december 2022, og gulvet her såvel som i resten af boligen blev slebet og lakbehandlet i 2021. I åben forbindelse med den hyggelige stue ligger køkkenet som ligeledes blev skiftet i 2021, og jeres kulinariske arbejdsrum præsenterer sig med hvide, grebsfrie fronter, en lækker egetræsbordplade og nye hvidevarer fra samme år. Fortsæt turen til de private rum, som dækker over det lækre badeværelse, der blev renoveret i 2021 og rummer en anseelig bruseniche samt vaskefaciliteter. Afslutningsvis har I et pænt soveværelse. I tillæg til boligen er der en vestvendt gårdhave, hvor i finder et toværelses anneks med køkken og mulighed for etablering af et badeværelse samt en carport med elektrisk port….