Beskrivelse
TOTALRENOVERET LEJLIGHED MED MULIGHED FOR P-PLADS
Flot renoveret lejlighed med mulighed for p-plads på WildersgadeFlyt ind i de fineste rammer af denne flotte, renoverede og store toværelses lejlighed. Ser du dig varm på denne skønne lejlighed, skal du samtidig flytte til ikoniske Wildersgade, der med sine smukke bygninger, sine små brosten og sine gode caféer er én af Københavns mest eftertragtede adresser.Lejligheden præsenterer 75 flotte og komplet indflytningsklare kvadratmeter, der så absolut udgør et drømmehjem for såvel egoisten som parret. Boligen folder sig ud fra en entré, der smelter direkte over i det store køkken-alrum. Først vil du måske bemærke de flotte sildeben under dig, eller også er det køkkenet, der løber med opmærksomheden: Det står i et stilsikkert design med integrerede hårde hvidevarer, og det fremhæves flot med spotlysene foroven. Og så har du selvfølgelig de store vinduespartier mod vest, som præsenterer den mest charmerende udsigt over gadens gamle bindingsværk.Til lejlighedens anden side finder du værelsesafdelingen, som består netop af værelset med walk-in samt et stort og indbydende badeværelse. Her går sildebensgulvet igen, og det gør den rummelige disponering også; både på værelset og på badeværelset. Sidstnævnte gemmer ydermere på flot inventar i et design, der fletter fransk og nordisk stil sammen.På trods af, at beliggenheden er levende, altid summende, så får du stadig et vidunderligt pusterum oveni – det får du i den skønneste gårdhave, der er prydet med grønt. Hertil er der borde og bænke, hvilket lader dig nyde kaffen i det fri, og som endnu et stort plus kan vi nævne, at du har mulighed for at leje parkering i kælderen.Det bliver ikke mere charmerende end her. Side om side med gult og rødt bindingsværk tager gaden dig tilbage til en anden tid, hvor både Torvegade og Sankt Annæ Gade til hver sin side giver dig alt, hvad man har brug for, nærved. Du finder hurtigt din foretrukne café og bodega, mens gåturene sandsynligvis kommer til at gå langs Overgaden Neden Vandet og hele Christianshavns Kanal. Endvidere er der bare 260 meter til metroen, mens du lige så vel kan cykle rundt til daglig; det tager bare syv minutter til Rådhuspladsen….