Windelsvej 80, 5000 Odense C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn, lys og rummelig villa i Skibhuskvarteret!

Åbent hus med tilmeldingskrav 17/7 – klik på billede –

Nogle villaer gør sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed, og det er netop sådan en bolig, der venter jer i Skibhuskvarteret. Den klassiske villa er omfattende vedligeholdt, og de mange opdateringer er foretaget helt i husets ånd. I kan derfor vente jer en boligoplevelse i særklasse på Windelsvej 80.

Fra første øjekast præsenterer villaen sig flot. Store vinduespartier i fire fag bryder den røde murstensfacade, mens det høje stueplan og det spidse saddeltag vidner om en god udnyttelse af pladsen indenfor. Faktisk har I – inklusiv boligens gode underetage – hele fire etager til jeres rådighed, så dette er en bolig for jer, der nægter at lide af pladsmangel.

Blandt de mange forbedringer er vinduerne blevet skiftet, ligesom huset er hulmursisoleret, og der er tilføjet omfangsdræn. Da kælderen samtidig blev komplet renoveret i 2015 med gulvvarme i alle rum, er de ekstra kvadratmeter yderst anvendelige. Bemærk, at der ud over et separat toilet er tilføjet en bruseniche i vaskerummet, så det samlede antal badeværelser i huset når op på tre.

Planløsningen er klassisk og grundigt efterprøvet. I finder de lyse, åbne leverum i stueplan. Ud over det gennemstrømmende lysindfald er den gode loftshøjde samt de originale plankegulve også toneangivende for stemningen, og i forlængelse af alrummet finder I det stilsikre kvalitetskøkken fra Svane.

Førstesalen er indrettet med to store værelser foruden et lækkert badeværelse fra 2006. Oprindeligt har der været tre værelser, så dén konstellation kan I genetablere, hvis behovet opstår. Fjeren i hatten er den hyggelige andensal, som byder på et enkelt lyst rum under taget – et rum som endda er moderniseret med loftspots.

En nem og lukket have venter jer udenfor, hvor I kan nyde solen på den hævede terrasse fra middag til solnedgang. Også forhaven er anlagt efter et simpelt og nydeligt princip, og til bilerne er der både en en garage og en bred, flisebelagt indkørsel.

Den helt igennem skønne villa matches af beliggenheden, hvor I finder alle fornødenheder i nærområdet. Følger I Windelsvej ind mod byen, rammer I havnemiljøet efter blot en kilometer. Så selvom Skibhuskvarteret har rigtig meget at byde på i sig selv, er det ligeledes fedt, at Odenses øvrige tilbud ligger i gå- eller cykelafstand.

Kort sagt en villa, der skal opleves – kontakt os hos EDC Skibhus på tlf. 6611 6411 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Windelsvej 80, 5000 Odense C4.995.000 kr.31.836 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.566 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 131 ㎡Grund: 573 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1938