Ydermosevej 19, 3630 Jægerspris

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt fritidshus med forbløffende udsigt direkte til åbne marker

Velkommen til Ydermosevej 19 i Dalby Huse. Fritidshuset er særdeles velbeliggende, med fantastisk sydvendt udsigt over åbne marker, som imponerer året rundt og med få hundrede meter til stranden, som byder på gode bademuligheder. Huset byder velkommen til i alt 30 gode boligkvadratmeter samt en rummelig udestue. Huset fremstår generelt moderniseret og i 2017 blev alle vinduer og døre udskiftet. Her er indrettet med et fint køkken som ligger i åben forbindelse til husets stue. Her er god plads, en fantastisk udsigt til de naturskønne rammer og direkte udgang til den delvist overdækkede terrasse. Huset byder derudover på to gode værelser hvoraf det ene er med indbyggede skabe. Udestuen har en hyggelig atmosfære med mange anvendelsesmuligheder, det er herfra muligt at tilgå bad- og toiletfaciliteter. På grunden er der også et udhus som er isoleret og som ligger i forbindelse med en overdækket terrasse, en god mulighed for eventuelt overnattende gæster. Haven grænser op til de åbne marker, hvilket bidrager til en helt særlig atmosfære og er i øvrigt anlagt med fin beplantning og plæner hvor både boldspil og leg kan forgå. Her er samtidig utallige muligheder for at sætte sit eget præg på ejendommen med en bebyggelsesprocent på 15% og en fantastisk grund på 1.022 m2. Byg et helt nyt fritidshus, eller byg til det eksisterende fritidshus – her er mulighederne mange og begrænsningerne få.Huset er beliggende på en rolig vej med få hundrede meter til den børnevenlige badestrand, hvor også smukke solnedgange kan nydes. Området er skønt og inviterer til gode gåture, når dagene skal fyldes med velbehag og nydelse af naturen. Her får man virkelig mulighed for at lægge tablet, mobiltelefon og computer langt væk og bare nyde, at I er samlet som familie eller sammen med venner på en solbeskinnet sommerferie eller i en hyggelig regnfuld weekend, når batterierne skal lades op. Skal der handles ind, er Dalby blot en kort cykeltur væk, ligesom der blot er ca. 5 minutters kørsel i bil til den nye bro over til Frederikssund, samt ca. 1 times kørsel til København.Leder I efter et godt og hyggeligt fritidshus i rolige omgivelser, tæt på børnevenlig strand? Så er Ydermosevej 19 bestemt et besøg værd. Kontakt os gerne, hvis I har spørgsmål eller ønsker en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ydermosevej 19, 3630 Jægerspris895.000 kr.28.413 kr/㎡Ejer Udgifter: 996 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 30 ㎡Grund: 1022 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1965