Ydesmindevej 2, 8560 Kolind

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Idyllisk bindingsværksgård omkranset af skov med fremragende jagtmuligheder

Smukt omkranset af den tilhørende skov, engareal og sø ligger Tuelbrogaard. Ægte Morten Korch-idyl emmer ud af stedet, hvilket ikke mindst sker som følge af den flotte arkitektur med bindingsværk og stråtag. To sammenhængende længer udgør hovedbeboelsen, mens man også drager fordel af et separat gæstehus og en carport. Det hele er harmonisk sammenflettet med den nydelige have, og det store grundareal på omkring 26 hektar, der primært består af den private skov, som man nyder udsynet til. Helt fortrinlige jagtmuligheder følger også med, idet der er et rigt dyreliv med blandt andet kronvildt, rådyr, dådyr og harer. Alt sammen er placeret på Djursland nord for Rønde og Nationalpark Mols Bjerge og kun 25 minutters kørsel fra Aarhus. En rummelig bolig med gennemført stilDen landlige æstetik er både veludført og yderst velholdt. Man ankommer til synet af hvide facader på henholdsvis gæstehuset og den ene længe, der tilmed er opført med en gavl af kampesten. Hvide tavl med sort bindingsværk ses på den anden længe, mens sprossede vinduer og stråtag er valgt som en rød tråd på tværs af hele bygningssættet. Netop stråtaget er lagt på ny i 2017, hvor der også er lavet brandsikring samtidig med, at taget på den ene længe er blevet hævet. Eksteriørets fine udtryk er videreført indenfor, hvor alrummets ene væg – den gamle vognport – er udført i samme sort/hvide-bindingsværkskonstruktion. I det hele taget er forbindelsen mellem det ydre og boligen indenfor helt uovertruffen, hvilket er et resultat af alrummets ovenlys og de store vinduespartier. I resten af hjemmet er udsyn og lysindfaldet tilsvarende et kendetegn, og det gælder også i gæstehuset. Flere elegante detaljer er derudover i spil såsom den største stues hvide kakkelovn, der er specialfremstillet til stedet med håndlavede kakler. Bemærk ligeledes skibsplankegulvet i egetræ, der tilsvarende pryder den store stue og reposen. Gulvvarme mærkes i stue, køkken og alrum samt de to badeværelser.Et bryggers, et værksted, en mindre stue og to værelser fuldender stueplan, mens første sal er fordelt på yderligere et stort soverum, et toilet, en møblérbar repos og et stort walk-in closet.Der er indlagt fibernet i ejendommen, og der er installeret ladestander til elbil.Ekstra plads til gæster og hjemmekontorGæstehuset er fordelt over halvandet plan og er komplet med to værelser, disponible lokaler, et badeværelse og ikke mindst et anseeligt stuemiljø med integreret køkken. Man har perfekte vilkår til et viktualierum og vinrum med lave temperaturer året rundt som følge af de disponible rums placering ved den skrånende grund. Ydermere er denne separate bolig oplagt til et uforstyrret og stort hjemmekontor, der har alle nødvendige faciliteter inkluderet, samt til gæster. Dertil kommer også det skønne kig til skoven og de frodige, grønne vidder. Hjemme i skovens dybe, stille roKnap tre hektar af grunden udgør mark med permanent græs og en sø, mens der er skov på det resterende areal. Adressen er yderst rekreativ med smuk, naturskøn udsigt, og skovens dyr gæster dagligt ejendommen. Foruden vildtet kan spottes et væld af fugle, og både svaler og musvitter har reder omkring bygningerne – herunder i den gamle vandpumpe. Skoven er i 2018-2019 blevet udtyndet, og træet solgt som gavntræ. Der er mulighed for fornyet udtynding af skoven inden for de nærmeste år, hvilket sikrer indtægter i forbindelse med salg af gavntræ. Træet fra skoven bruges også til selvforsynende opvarmning, hvilket sikrer meget lave energiudgifter. I samme ombæring kan indskydes, at der i 2019 blev lavet ny boring og pumpeanlæg til egen drikkevandsforsyning. Arealerne er oplagt til jagt, og flere skydetårne er etableret i skoven, hvor især kronvildt holder til. Derudover byder bevoksningen på brombær, hindbær og hasselnødder foruden svampe såsom kantareller. Bær og svampe ses som et supplement til den betragtelige, økologiske urtehave, der ses ved siden af den dejlige havepavillon ved markens kant. Et bed med blomster ses i den anden retning, mens en plæne og de vældige træer præger resten af haveanlægget. Man bor i et roligt område uden trafikgener eller lignende. Ingen udefrakommende kan få adgang til skoven, så man har helt ugenerede rammer. Alligevel nås ærinderne i Rønde på under ti minutter i bil, og Aarhus er tilgængelig efter cirka 25 minutter.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ydesmindevej 2, 8560 Kolind7.995.000 kr.19.500 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.715 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 410 ㎡Grund: 260403 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1875