Beskrivelse
Du mødes her af en yderst velholdt og indbydende villa i et dejligt kvarter.
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –
Beliggende i attraktivt og børnevenligt kvarter, hvorfra der er kort afstand til indkøb, skole og togstation sælges her en meget velholdt etplansvilla.
Fra villaen har du har sikre stisystemer til såvel små som store, så de kan færdes sikkert i skole og til fritidsaktiviteter mv. Kvarteret har mange gode muligheder at byde på og er et attraktivt sted at bosætte sig. Området har den dejlige Billundsø hvor mange hyggelige gåture eller skønne løbeture kan nydes. Er du ikke til ”sø livet” har området også en skov at byde ind med. I kort afstand har du ligeledes tennisbaner og idrætsplads, hvor der er plads til at have det sjovt.
Villaen er bygget i 1971 og er tilbygget i 1983. Boligarealet udgør 156 m² og der er en tilhørende rummelig muret carport med hobbyrum og viktualierum. Boligen er indrettet med en entré hvorfra du går ind i en fordelingsgang med adgang til 2 værelser og et badeværelse med kar. Endvidere kommer du ind i den hyggelige spise- og opholdsstue, hvorfra der er udgang til den sydvestvendte terrasse. Spisekøkkenet er med originalt inventar, og fra køkkenet er der adgang til bryggerset. Her er installeret gas og der er plads til vaskemaskine. Fra stuen er der adgang til et værelse, hvorfra der er adgang til et rummeligt soveværelse med walk-in-closet og med et tilhørende badeværelse.
Haven er meget velanlagt og har en dejlig overdækket terrasse. Her kan de sene sommeraftener nydes til fulde med grillhygge.
Vojens er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE….