Beskrivelse
Rækkehus med 3 soveværelser, teenage-/gæsterum i kælder og smuk udsigt
Velfungerende grundejerforening med mange hyggelige naboer. På skøn grøn placering her op til Det Danske Schweiz / Ravnholm Skov og Mølleådalen. Fredfyldte og børnevenlige lukkede veje og åbent til fællersarealerne og videre til det store åbne arealer op mod skovbrynet. En virkelig smuk udsigt og dejlig nærhed til skovens skønne gåture mærkes.
Boligen fremtræder indbydende og indflytningsklar med stort køkken/alrum/opholdsstue i stueplan. Lækkert nyere hvidt køkken og med udsigt til den østvendte gårdhave og ankomstpartiet. Køkkenet er åbent til spisestueafdelingen, adskilt af halvø med 2 barstole til morgenmaden eller en drink mens kokken er i køkkenet. Stueplan er næsten et stort rum, så der er god mulighed for at dække op til mange gæster. Stort glasparti fra gulv til loft mod vest giver masser af lys og hyggelig udsigt og forbindelse til terrassemiljøet mod vest. Der er stor skydedør i glas, som ofte ender med stå åbent det meste af sommeren.
Stueplan indeholder endvidere pænt gæstetoilet, trappe til 1. sal og til kælder samt entre med lidt garderobeplads og hoveddør i glas, som giver dejligt lys.
På 1. sal er der 2 lyse værelser mod vest, stor walk-in closet, lækkert badeværelse med bruseniche samt skønt stort soveværelse mod øst med masser af plads til garderobeskabe. God rumfornemmelse her på 1. sal uden skråvægge og dejligt med gennemgående lys.
Kælderen byder på stort teenagerum-/gæsterum, bryggers med bruseniche, stort depotrum samt hyggeligt og praktisk viktualierum.
Dejlig have/terrasse mod både vest og øst. Begge flot anlagt med sandstone-sten. Terrassen mod vest har sol næsten hele dagen samt ved solnedgang og har direkte udgang til fællesarealerne og videre til skoven. Den østvendte have fungerer også som ankomstparti og derfor udover at være en skøn morgenterrasse også er hyggelig at pynte med græskar, juletræ, etc.
Carport med hyggelig belægning i søsten og lille udhus.
Gåafstand til Nærum Skole og alle indkøbsmulighederne på Nærumvænge Torv samt til Nærum lokalbane med tog til Kgs. Lyngby, til motorvejsbussen samt til Dyrehaven. Hvis du skal til badestrandene ved Øresund er gåturen en lille time, så nok nemmere med de 10 min. på cykel 🙂
Ring for fremvisning på 45805043 eller book her via siden….