Beskrivelse
Charmerende svenskehus med skøn have i Rønne
Find jer til rette i denne pragtfulde villa, hvor en rolig og bynær beliggenhed i Rønne hører med. I får fornøjelsen af et velholdt svenskehus fra 1946, som byder på et lyst og indlfytningsklart interiør samt en fantastisk have med et mangfoldigt planteliv. Ydermere er der kort afstand til alle byens tilbud, og I kan hurtigt cykle til centrum, omend I også når butiksliv og spisesteder i bymidten til fods. Samtidig bosætter I jer tæt på Campus Bornholm såvel som naturen ved Snorrebakkesøen.Villaen er velplaceret i et roligt kvarter, der emmer af svensk charme i kraft af de mange træhuse, der ligger her. Husene blev givet i gave til Bornholm af den svenske regering efter Anden Verdenskrig, og huset på Ystadvej 6 er ingen undtagelse. Farvestrålende træfacader og røde sadeltage kendetegner husene, og dette eksemplar fremtræder nydeligt med en grå facade. Omkring huset ses veltrimmede buske og bede, der fortsætter i baghaven, hvor høje træer også afskærmer grunden og lader jer færdes ugeneret.Inden døre venter jer et indbydende hjem, som er moderniseret i løbet af 2018-2021. I denne periode blev ejendommen malet både inde og ude, gulvene blev udskiftet og køkkenet fik en opgradering. Senest er terrassen lavet. Stueetagen råder over boligens primære opholdsmiljø i form af stuen, hvor I får rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner, og udestuen supplerer med lysindfald, der er som intet andet sted i hjemmet. Køkkenet befinder sig særskilt, hvor det fremstår med originale, velbevarede snedkerlåger, og der er også rum til en spiseplads.Endvidere er der et værelse og et gæstetoilet i stueetagen, mens kælderetagen er allokeret til yderligere tre disponible rum, et stort badeværelse og et walk-in-closet….