Beskrivelse
Indflytningsklar villa i Blistrup – med pillefyr og grøn nabo
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/2 – klik på billede –
NYISTANDSAT OG INDFLYTNINGSKLAR. Ny maling, nye indvendige døre samt ny slibning med efterfølgende lakering af gulve. Skift af tag og vinduer omkring 2008. Opdateret i 2012 med et af de bedste pillefyr på markedet (fra østrigske Windhager). I den velisolerede villa har forbruget af træpiller været cirka fire paller årligt.
SUPER DISPONERING af 133 kvadratmeter i ét plan. Rumdelingen giver bryggers, to badeværelser, tre værelser, køkken og vinkelstue. Hertil fuld fleksibilitet (ingen vægge er bærende). For eksempel kan der skiftes fra tre til fire værelser, ligesom HTH-køkkenet kan åbnes mod stuen.
SOLBESKINNET grund på 1.014 kvadratmeter. Godt skærmet af fra vejen og direkte til et åbent markareal. Have uden de store pligter. Dejlig terrasse med sol fra syd og vest. Flere hyggepladser med læ for vind og vejr. Masser af udenomsplads, herunder dobbelt carport med tilhørende værksted. Plus et anneks – velegnet til en kreativ hobby og til legeglade børn.
(Markområdet på den anden side af skellet bebygges muligvis med rækkehuse. Den eventuelle bebyggelse vil imidlertid opføres på god afstand. Fra villaen og i haven vil der med andre ord fortsat være et fint udsyn og et grønt område som nabo.)
ROLIG ADRESSE og godt naboskab. Nem adgang til vuggestue, børnehave, indkøb og foreningslivet i Blistrup. Sikker skolevej med sti til den lokale skole.
Kontakt EDC for en fremvisning….