Beskrivelse
UDEN BOPÆLSPLIGT – PENTHOUSE MED PRIVAT TAGTERRASSE I SALOMONS PALÆ M. PRIVAT PARKERING
Ord er næsten overflødige med liebhaveri som det, der præsenterer sig på Klerkegade 2C, 3. midt inde i Indre København. Denne fuldkommen unikke bolig på toppen af Salomons Palæ er indbegrebet af penthouse med sine to etager, eksklusiv luksus og en enorm tagterrasse, hvorfra I får udsigt over København.Allerede når I ankommer til ejendommen er det tydeligt, at vi har at gøre med en særlig ejendom. Palæets elegante byggestil sætter dagsordenen, og foruden bygningens nyligt overståede totalrenovering følger naturligvis både elevator og egen p-plads.Indvendigt er det dagslyset, der dominerer. Overalt er der enorme vinduespartier, der lader solen strømme ind og giver jer frit udsyn til blå himmel og teglbeklædte tagrygge. Samtidig er materialevalget holdt moderne og minimalistisk med en stor forkærlighed for det hvide og naturtoner, så intet i lejlighedens form stjæler fokus fra hverken indretningsstil eller udsigt.Et svimlende kvadratmetertal på 236 m2 sørger for, at det i hvert fald ikke er plads, I kommer til at mangle. Planløsningen folder sig ud med et samlet hjerte af entré, køkken, spisestue og opholdsareal, der naturligt indbyder til en zoneinddelt indretning, foruden to soveværelser med en suite badeværelse, et værelse med 4,5 m til loftet og endnu et badeværelse, der tilgås fra entréen. Oppe ad trappen slår det sidste værelse sine folder, og dermed kommer det samlede antal regulære soverum op på fire. Perfekt til familien eller egoistparret, der nægter at gå på kompromis.Fra køkken og stue er der udgang til boligens helt store højdepunkt: tagterrassen. Den er i sig selv på størrelse med en 2Ver, og fra den er der en ganske enestående udsigt, som kan nydes med et køligt glas hvidvin i hånden.Klerkegade placerer sig på kanten af Frederiksstaden og ligger i den mest eksklusive bydel af hele København. Områdets spisesteder, luksusbutikker og kulturinstitutioner sørger for, at det aldrig bliver kedeligt med en adresse som denne.Kort sagt: en bolig i den absolutte topklasse….