Beskrivelse
Velbeliggende lejlighed centralt i Haderslev
Absolut velbeliggende ejerlejlighed med hyggelig og meget solrig gårdhave.
Ejendommen er opført i 2006 og rummer i alt 2 lejligheder. Alle forbrugs- og driftsudgifter er udskilt til hver lejlighed. Lejligheden er indrettet med entre med klinkegulv. Dejlig stor opholdsstue i åben forbindelse til køkkennichen og køkkennichen er med godt skabsinventar fra HTH.
I stuen er der mulighed for at inddrage en del af stuen til endnu et værelse. Herudover finder vi et fint børneværelse med skabsvæg og et soveværelse med indbygget skab i skunk. Meget stort badeværelse, stor bruseniche, bordarrangement med vask og plads til vaskefaciliteter. Fælles parkering, gårdhave og udhus med plads til opbevaring.
Beliggenheden på Moltrupvej, et attraktivt kvarter centralt i Haderslev, er både rolig, tryg og bynær. Her er således kort afstand til indkøb og Haderslev midtby og Sankt Severin Skole ligger lige på modsatte side af vejen. Så er I på jagt efter en lys, indbydende og yderst velbeliggende lejlighed? – Så skal I med ud at se nærmere Moltrupvej 2B….