Beskrivelse
Velkommen til denne skønne villa fra 1949, som emmer af fortidens gode byggeskik, og som stiller et boligareal til rådighed fordelt på 3 plan. Boligarealet tæller 107 kvadratmeter, hvortil skal lægges en kælder på 35 kvadratmeter.På adressen Løgstørvej 57 venter nemlig en interessant bolig med mange gode egenskaber og muligheder for at sætte dit eget præg, som med et par penselstrøg kan skabe rammerne for det, der kan blive din kommende drømmebolig.Vi befinder os i den nordvestlige del af Hobro, i den eftertragtede bydel Hørby Skoleby og med alle hverdagens faciliteter i nærområdet får familielivet ikke meget bedre vilkår end her. Området tilbyder alt hvad en familie skal bruge i hverdagen, her kan nævnes kort afstand til Rosendalskolen, børnehaven, vuggestue, indkøbsmulighed og idrætshal. Der er ligeledes let adgang til både motorvej, busstoppested og ikke at forglemme den korte cykelafstand til banegården.Når du træder ind over dørtærsklen, bliver du budt velkommen indenfor i husets entré med god plads til overtøjet. Herfra er der adgang et ældre badeværelse med brus og til en gang, hvor trappen fører til førstesalen og bag skabsdøren, er trappen til kælderen. Fra gangen er der åben forbindelse til køkkenet og bag skydedøren venter en dejlig rummelig stue med tilhørende brændeovn til at gøre de kolde vinteraftener lidt hyggeligere. Her kan rammerne om at udforske muligheden for at skabe et stort opholdsrum med køkken-alrum. Det tilstødende værelse, som også kan benyttes til kontor eller hobbyrum, har udgang til udestuen.Førstesalen er udnyttet med en repos og to værelser, hvor af det ene har faste skabe. Kælderen råder over fire disponible rum og et vaskerum.Den præsentable forhave er anlagt med bede, der om sommeren står i fuldt flor og græsplæne med flagstang til at fejre familiens begivenheder, ikke mindst er der rig mulighed for at køretøjerne kan parkeres i indkørslen eller i den tilhørende garage. På bagsiden af huset mod syd, er der perfekte betingelser for udelivet i den store have med græsplæne, drivhus og udsigt til åbne marker.Som et ekstra plus kan nævnes, at både fjernvarme og fibernet er ude i vejen….