Beskrivelse
På Agdrupskoven 51 i Brønderslev ligger denne indbydende etplansvilla, der passer godt til familien. Boligen består af 148 kvm, der fordeler sig over tre soveværelser, to badeværelser, et bryggers, et multirum og et opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Hertil er der en vedligeholdelsesnem grund på 764 kvm og en carport. Huset er opført i 2006, og i 2010 blev tilbygningen tilføjet.Villaen ligger for enden af en blind vej i et attraktivt kvarter med stisystemer, der bringer jer trygt rundt i området og til hverdagens fornødenheder. Der er gåafstand til Hedegårdsskolen og idrætsaktiviteter, hvilket også gør sig gældende for indkøbsmuligheder og den smukke Rhododendronpark. Dagtilbud findes ligeledes inden for nær rækkevidde, og I er også tæt på bymidten med Brønderslev Station, hvorfra I kan komme til Aalborg på bare 22 minutter og til Hjørring på et kvarter.Udefra præsenterer huset sig pænt med gule mursten, hvide vinduesrammer og en rummelig indkørsel samt carporten. I træder indenfor via entréen, der fører jer direkte til multirummet, to af de tre værelser og de to badeværelser. Begge badeværelser er udført i et ensartet design med murede brusenicher, og på de to værelser er der indbyggede skabe til garderoben. Det tredje værelse nås fra opholdsmiljøet, og også her er der integrerede skabsløsninger. Opholdsmiljøet modtager et særdeles gavmildt lysindfald fra syd og øst, og den åbne forbindelse mellem køkken-alrummet og stuen skaber et behageligt rumforløb, hvor der er god plads til samvær på tværs af aktiviteter. Bemærk de mørkegrå fronter i køkkenet, som matcher badeværelserne flot.Mod syd er der udgang til en afskærmet fliseterrasse, og på den nemme græsplæne er der masser af plads til leg og afslapning….