Beskrivelse
Området:I Vetterslev, en lille landsby ca. 7 km fra Ringsted centrum finder du denne flotte villa. Her er kun ca. 1,2 km til Ringsted Lilleskole med dobbelt cykelsti. I en radius af 4-6 km findes der diverse dagstilbud samt institutioner. Gymnasium/uddannelsescenter og campusskolen ligger ca. 5 km fra ejendommen og er nemt at komme til via cykel eller bus. Byen har et meget aktivt lokalmiljø og en velfungerende idrætsforening. Tæt på ejendommen er der busforbindelse, både til Næstved og Ringsted. Fra Ringsted kan man med den nye bane forvente en transport ca. 30 min til København.Ejendommen:Denne villa fremstår yderst flot og indflytningsklar. Boligen opvarmes med luft til vand anlæg, har gulvvarme overalt og solceller, hvilket bevirker, at ejendommen har en utrolig lav varmeudgift. Boligen har også blødgøringsanlæg samt vinduer med sikringslåse. Køkkenet har flotte lyse elementer af mærket Vordingborg. Begge husets badeværelser er udført i gode materialer og lyse nuancer. Alle værelser har terrassedør ud til den flisebelagte terrasse som huset er omkranset af. Indretning:Her bydes du velkommen via flot overdækket indgangsparti. Via den lyse entré føres du ind til det flotte køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Køkken/alrummet har ovenlysvindue som giver rummet et utroligt godt lysindfald. Stuen fører til 2 af husets værelser, som begge har en god størrelse. Husets ene badeværelse når du via alrummet. Badeværelset har bruseniche samt væghængt toilet. Det er også via alrummet du føres til det 3 værelse, med eget walk in som har direkte forbindelse til husets andet badeværelse. Badeværelset er i samme fine materialevalg som det andet badeværelse, hvilket giver en rigtig god helhed. Ejendommen har disponibelt rum med indgang udefra, hvor der er plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Haven består af græs, enkelte træer og bede. Du er helt ugenert i haven med terrasser fra flere vinkler, hvor solskinstimerne kan nydes. Den ene terrasse med overdækning i forlængelse af huset. Udhus på 32 m2 til opbevaring samt carport….