Beskrivelse
Indbydende etplansvilla med stor, isoleret garage i Hasselager
Familien kan se frem til en god beliggenhed i Hasselager med under 100 meter til Bavnehøj Skole fra denne etplansvilla. Huset er meget velindrettet uden spildplads, hvor I får to værelser, et badeværelse og et samlet opholdsmiljø. Ude har I glæde af solrige terrasser og en stor garage med værksted, hobbyrum og yderligere et disponibelt rum, så her er alle muligheder for hobbyaktiviteter.På den anden side af grunden har I et grønt fællesareal med legeplads, hvor børnene kan folde sig ud. Bavnehøj Skole er placeret på den modsatte side af vejen, ligesom biblioteket og boldbanen, som fritiden kan gå med. Til fods når I også nemt indkøbsmuligheder og daginstitution. Der er heller ikke langt til motorvejen, og efter et kvarter i bil kan I være i Aarhus C. Husets hjerte folder sig ud i opholdsmiljøet med køkken-alrum og stue, som smelter sammen i ét. Dagslyset strømmer ind fra tre verdenshjørner, hvilket resulterer i en indbydende atmosfære. Her er fine indretningsløsninger til sofagruppen og spisebordet, og også det åbne køkken præsenterer sig nydeligt med hvide elementer, integrerede hårde hvidevarer og på den ene side af bordpladen er der plads til barstolene. Videre møder I to værelser mod syd, og ved entréen har I badeværelset i pæn stand. Fra stuen kan I træde direkte ud på terrasseområdet, som indbyder til hygge og afslapning sammen med venner og familie. Størstedelen af grunden er anlagt med fliser, hvilket gør den nem at passe. Endelig er der den store garage med vaskefaciliteter, barområde og masser af opbevaring. Ydermere er der to disponible rum. Skal I bo her? Ring allerede i dag for at booke en fremvisning. Vi står altid klar med råd og vejledning….