Beskrivelse
Spændende villa midt i Ejby opført i 1987Leder I efter en lys bolig i en hyggelig mindre stationsby med skole og indkøbsmuligheder? Så er denne skønne villa garanteret lige noget for jer – og flytter I ind her, kan I fortælle jeres gæster, at det smukke, gamle egetræ i haven efter er sigende det sidste tilbage fra den store egeskov, der i tidernes morgen gav byen sit navn.Det rødmurede hus har tidligere huset en tandklinik, men er nu ført tilbage til familievilla. Der mangler blot at blive lappet et par huller efter klinikkens stole. I alt får I 105 m2 at indrette jer på, som er fordelt på entré, badeværelse, spisekøkken, opholdsstue, bryggers og tre soveværelser. Der er et flot lysindfald overalt – og særligt i stuen, hvor en stor karnap udvider rumfornemmelsen.Egetræet troner smukt ud mod vejen, og sørger samtidig for, at udefrakommende ikke kan kigge ind i haven om sommeren. Sammen med en lille flok andre høje træer samt græs og frodig kantbeplantning udgør det havens beplantning. Lige ved huset er der en fliseterrasse, der vender stik syd og dermed har sol hele dagen. Ejby er en gammel by, hvor man har gjort adskillige oldtidsfund. Det mærker man dog ikke meget til i hverdagen, hvor byen er ganske moderne med gode stisystemer, bageri, supermarkeder og specialforretninger. Fra adressen er der få minutters gang til Ejby Station og ca. 5 minutters cykeltur til Ejby Skole, Ejby-Hallerne, Ejby Tennis Klub samt Børnehuset Egetræet. Med andre ord får I her en dejlig villa, som kan skabe en charmerende ramme om jeres familieliv. – Lys familiebolig- Stor karnap i stuen- Tæt på station og indkøb- Smuk have- Sydvendt terrasse…