Coldsvej 9, 9492 Blokhus

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Sommerhus i 1. klitrække på fantastisk naturgrund

På én af de bedste beliggenheder i den populære ferieby, Blokhus, ligger dette rødmalede træsommerhus. Gå en tur på den private sti, der fører jer fra huset, de ca.150 m over klitten ned til vandkanten, og mærk sandet mellem tæerne, mens I ser solen gå ned i horisonten. Dette familieejede hus har en rig historie, da det blev bygget af de nuværende ejeres bedsteforældre i 1935. I vil kunne mærke den historie, når I opholder jer i dette unikke sommerhus. Når I træder indenfor, vil I straks føle jer hjemme i den hyggelige stue med de solnedsgangsrøde dørkarme og brændeovnen, som sørger for at holde jer varme på de kølige aftener. Køkkenet er charmerende med solskinsgule detaljer, og der er fin plads til at være fælles om at lave måltiderne, som I kan nyde på den skønne sydvendte terrasse med udsigt over det småkuperede terræn. I vil nærmest kunne høre bølgerne slå mod kysten, mens I nyder hinandens selskab over et glas i solen. Sommerhuset har tre soveværelser med plads til hele familien og overnattende gæster. Vestværelset har to enkeltmandssenge, mens de andre to værelser har både køjeseng og enkeltmandsseng, så der er sovepladser til otte. Værelserne er unikke med hver deres detaljer – det ene er lysegult, det andet er almueblåt og det tredje, kaldet Kahytten med det lille runde koøjevindue, har blomstertema. Alle værelserne har en dejlig udsigt ud over den viftende marehalm. Huset har også et skønt badeværelse og et redskabsrum. Dette sommerhus vil give jer mulighed for at trække stikket og komme væk fra hverdagens stress og jag. Mulighed for overtagelse fra 15. august 2023….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Coldsvej 9 , 9492 Blokhus4.195.000 kr.65.959 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.366 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 62 ㎡Grund: 14225 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1935