Beskrivelse
Flot sommerhus med attraktiv beliggenhed i naturskønne omgivelser!
Sommerhuset er beliggende i stort og fredeligt skovområde ved sommerhusområdet Rubinsøen, mellem Rønne og Hasle i gå- og cykelafstand til skøn sandstrand samt Hasle by, hvor der bl.a. forefindes indkøbsmuligheder, café, spisesteder, silderøgeri, skønne rekreative områder, hyggeligt havnemiljø med det “nye” havnebad m.m.
Sommerhuset er beliggende i den velfungerende ejerforening Rubinskovhuse.
Sommerhuset fremtræder i flot og lys stand, opført i gode kvalitets-materialer og med lavenergivinduer, solceller, varmepumpe, Benders betontegltag m.m.
Huset har de seneste 14 år ikke været udlejet og har udelukkende været benyttet af ejer og fremstår meget velholdt.
Grunden ejes af ejerforeningen, men til ejendommen er der “egen” lille parkeringsplads samt skøn, delvis overdækket og solrig træterrasse.
Sommerhuset, der har store, lyse vinduespartier og skønt lysindfald, indeholder: Entré med garderobeafsnit. Stort og dejligt badeværelse med toilet, håndvaskarrangement, skabe, sauna, bruseafsnit, spabad samt gulvvarme. Pragtfuld lys opholdsstue med trægulv, varmepumpe, brændeovn, loft til kip samt udgang til solrig træterrasse. Flot kvalitetskøkken med hvidevarer – åbent til opholdsstue. Gæstetoilet med håndvask. 4 gode soveværelser med skabe.
Foruden ovennævnte forefindes: Redskabsrum med aflåseligt indbygget skab til private effekter (i tilfælde af udlejning). Udvendigt vandudtag til varmt/koldt vand monteret – forberedt til udebruser.
Øvrige oplysninger: Ejendommen overtages uden udlejningsforpligtigelse og kan således benyttes at ny ejer fra dag 1!
FLOT, FUNKTIONELT OG VELHOLDT SOMMERHUS, TÆT PÅ SKOV OG STRAND – SKAL SES!…