Beskrivelse
Attraktivt sommerhus i 2. række til en af områdets bedste badestrande!
Få 100 skridt fra den børnevenlige sandstrand i As Vig, ligger dette utroligt hyggelige sommerhus, med et skønt kig til vandet. Området er meget naturskønt med mulighed for både leg på vandet, gåture langs kysten og cykelture til den lokale købmand efter en is eller til den smukke havneby Juelsminde – ja mulighederne er mange.
Dette charmerende sommerhus i 2. række er i særdeleshed godt og hyggeligt indrettet. Huset rummer en utrolig dejlig og lys stue med sofaområde med brændeovn og spiseområde med en dragende og helt fantastisk udsigt til vandet. Sommerhuset har desuden en entré, to gode værelser, et rummeligt køkken med adgang til bryggers og et dejligt badeværelse. Dertil kommer også en garage, der er delvist indrettet med et ekstra værelse og skur til opbevaring af diverse haveredskaber.
Til sommerhuset hører en skøn og lukket have hvor solen kan nydes hele dagen, til langt ud på aftenen. Haven er indrettet med flere gode solspots, hvor der kan slappes af med en god bog i solens varme. Om aftenen kan familien samles til et lækkert grillmåltid og hygge på terrassen. Der kan også tændes op i bål stedet, som helt sikkert vil skabe ekstra hygge og glæde for børnene. I haven er der også udendørs bruser, så det er let at skylle sig ren efter en god tur ved stranden.
De nuværende ejere har i år fået opsat en lader til elbil og fået skiftet hegnet rundt mod naboerne inden for de sidste 2 år.
As Vig er et utrolig dejligt sommerhusområde med gode badeforhold, skøn natur og indkøb indenfor kort afstand. Fra As Vig er få minutter til den hyggelige og maritime havneby Juelsminde, der klart er et besøg værd – her kan børn og barnlige sjæle udfolde sig på Naturlegeparken, dyste i et slag minigolf eller padletennis eller blot gå en tur på lystbådehavnen med en stor is i hånden.
Sommerhuset er i dag udlejet gennem DanCenter og har i 2022 indbragt 55.596 kr. i lejeindtægt.
Sommerhuset er beliggende på lejegrund med en fordelagtig lejekontrakt.
*****Hvad kan jeg tjene ved udlejning af sommerhuset?*****
Hvis I ønsker at udleje sommerhuset eller få et indblik i hvad sommerhuset kan indbringe ved udlejning så har EDC-Ejendomscentret et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Odder-Juelsminde.
Tøv heller ikke med at kontakte Feriepartner Odder-Juelsminde direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00….