Beskrivelse
229 ETAGEMETER MED 2 BADEVÆRELSER
Så er det med at skærpe sanserne, hvis I er typerne, der er kræsne med både indretning og beliggenhed. Denne villa er nemlig gennemgående dragende i sit udtryk, hvor stueplanet byder på lækre opholdsmiljøer, tre værelser og et badeværelse, ligesom I kan folde jer ud i de brugbare kvadratmeter i kælderen, der omfatter et badeværelse mere. Ude går sommerdagene stærkt i den hyggelige have, og ellers vil I elske at bruge fritiden i nærmiljøets herlige naturområder.Det klassiske etableres allerede udefra, hvor de gule mursten akkompagneres af hvide, sprossede vinduer. Glæd jer til at træde indenfor og se nærmere på loftrosetten, vindueskarnappen og det gennemgående, elegante gulv.Lad os starte i den midterste stue, for denne spiller nemlig en central rolle for hjemmet med adgang til køkkenet i den ene ende og den anden stue modsat. Sidstnævnte stue har terrassedøre og førnævnte karnapvindue, der sikrer et helt sublimt lysindfald fra syd. Stuernes størrelse imellem giver perfekte forudsætninger for jeres indretning, og med køkkenet tilstødende værnes der om nærværet både i hverdagen og overfor gæster. Køkkenet er stilsikkert med slanke bordplader, og ved halvøen er der plads til et par barstole.De tre værelser udspringer samlet fra fordelingsgangen, og mon ikke forældrene rykker ind i dét med walk-in-closet. Det er også her, I finder badeværelset med bruseniche. Fortsæt til kælderen, hvor det flotte badeværelse med både regnbruser og badekar og rektangulære fliser i en lækker retrofarve er placeret. Hernede får I hurtigt udnyttet de 97 bonuskvadratmeter, der ydermere omfatter et bryggers med gæstetoilet samt fire gode store disponible rum. Haven bliver en oase for store som små. Smør jer godt ind i solcreme, for det bliver solrigt at bruge sommerdagene her med afslapning på terrassen, leg på plænen og stemning ved bålpladsen. Når I ellers ikke daser i haven, så er det oplagt at drage på tur ud i Nymosens smukke arealer, eller I kan begive jer i modsatte retning og slentre omkring Gentofte Sø via flotte stier. Når hverdagen banker på, er det omvendt en fornøjelse, at der er under 450 meter til nærmeste daginstitution, indkøb og skole såvel som idrætshallen. Ydermere er der få minutter til motorvejen….