Beskrivelse
ADMINISTRATIONSBYGNINGEN
I Administrationsbygningen kommer du til at bo i en bevaringsværdig bygning fra 1903, og du kan fornemme historien, så snart du træder ind: Hvælvede lofter i gangene, granitstentrapper og smukke fyldninger og karme. Den smukke ejendom husede før i tiden, som bygningens navn antyder, Carlsbergs administration, og nu forvandler den prisvindende tegnestue Dorte Mandrup Arkitekter 2. og 3 sal i den historiske ejendom til boliger.I denne hjørnebolig, med lysindfald fra 2 sider, finder du en møblerbar entré samt rummeligt badeværelse. Endvidere lyst opholdsrum, hvor de 2 store vindues partier skaber lys og liv i rummet. Ønsker du uderum, kan du benytte den store vestvendte fælles tagterrasse, der er beliggende på taget af vinterhaven i Administrationsbygningen.Lejligheden er indrettet i stilrent design i et nordisk look, der matcher de lyse rum perfekt. Gulvene er lamelplank i eg fra Junckers, køkken er fra HTH med hårde hvidevarer fra Bosch og armaturer fra Børma og Grohe. Området omkring Administrationsbygningen emmer allerede af liv med UCCs studiemiljø og små butikker og indkøbssteder på Humletorvet og Tapperitorvet, og Vesterbros mange muligheder er kun få minutter væk på gåben….