Beskrivelse
Lækker indflytningsklar 4V på Amagerbro tæt på Metro og Chr. Havn
Området:Drømmen om en skøn lejlighed i et super attraktivt område i starten af Amagerbro går i opfyldelse på Brigadevej 20, 3. th. tæt på Amagerbro Metrostation. Metroen kan transportere dig til Kongens Nytorv på ca. 5 minutter eller i modsatte retning til Københavns Lufthavn og herfra videre ud i verden. Lejligheden er beliggende centralt i smørhullet mellem indre by og natur. På cykel er der 5 min til Christianshavn, samt 10 min til Amager Strandpark, Bryggen, Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Amagerbro har igennem de senere år blomstret og du finder nu et stort udvalg af restauranter,cafeer og bagere, bl.a. Meyers Bageri, Lagkagehuset, Letz Sushi, Madklubben, Wedo Food og Jagger. Flere gode barer er også åbnet f.eks. Bootleggers samt Toto Vin og Spisebar. I området omkring Amagerbrogade og Holmbladsgade findes masser af special- og tøjbutikker. Derudover har Amagercentret også gennemgået en større renovering og står nu knivskarpt.Ejendommen:Lejligheden er beliggende i en ejendom fra 1924 med dørtelefonanlæg, fjernvarme og nye termovinduer fra 2019. Lejligheden har brugsret til eget depotrum på loftet, samt adgang til et hyggeligt gårdmiljø, hvor sommeren kan nydes.Indretning:Velkommen på Brigadevej 20, 3. th. en lækker lys lejlighed med flotte plankegulve og højt til de pudsede lofter med stuk. Du træder ind i en entré med indbygget skab, hvor der er plads til overtøj og sko. Lejlighedens hjerte er den store spisestue/alrum, hvorfra der er adgang til de fleste af lejlighedens øvrige rum. Dette gør lejligheden ideel som deleljlighed. I spisestuen/alrummet er der rig plads til at holde store middagsselskaber for familie og venner. Spisestuen/alrummet har tidligere været et værelse og en gang, hvilket meget nemt kan genetableres – se alternativ plantegning. Lejligheden byder på en stor lys stue og et stort lyst værelse. Herudover rummeligt soveværelse med plads til dobbeltseng, garderobeskab og kontorhjørne. Fint flisebadeværelse med separat bruseniche og vindue, hvilket giver et godt indeklima. Pænt køkken med god skabsplads og hårde hvidevarer.Fantastisk lejlighed – perfekt for familien som ønsker at bo på en af de bedste placeringer på Amagerbro….