Beskrivelse
Snødevej 128, Snøde, 5953 Tranekær
En køn klassisk lille villa fra år 1900 med tagetage og sidebygning med udhusplads. Fremtræder rigtig fint vedligeholdt, og nævnes kan nyere vinduer i den rigtige stil, og en helt ny varmepumpe fra 2022. Den bevirker, at villaen får et fint Energimærke C, hvilket er flot for en trods alt ældre villa.
Villaen ligger i udkanten af Snøde by på vejen mod Lohals, og fra tagetagens kvistværelse er lille kig til vandet mod Fyn. Bag huset er en hyggelig baggård med læ og sol, hvor man kan nyde udelivet. Man har egen indkørsel fra den bagvedliggende vej Mageløkken, og dermed gode p-forhold.
I Snøde, som er blevet landskendt efter Sofie Linde kom til byen, har man stadig en lille skole, indkøbsmulighed i Brugsen, og hos slagteren. Man trives og kommer hinanden ved. Et godt mødested er i Nordlangelandshallen med bowlingbaner og fitness center. Et virkelig stort aktiv for byen.
Indeholder: Entre med trappe til tagetagen. Baggang/bryggers med brusemulighed, og plads til vaskemaskine. Depot/teknikrum med varmepumpe. Et fint “retro” badeværelse med kar. Lyst køkken. Adgang til spisestue i vinkel med opholdsstue. Sammenhængende med mindre opholds-/TV-stue.
Tagetagen er indrettet med: Repos. Loftrum. 3 gode soveværelser, og udsigt fra det midterste værelse med kvist. Tagetageer næsten fuldt udnyttet, men iflg. BBR er kun 20 m2 ud af 42 m2 udnyttet. Det betyder, at det disponible boligareal rent faktisk er på ca. 105 m2 mod registreret 86 m2.
Pænt og velholdt overalt, både inde og ude. Meget velegnet som et godt begynderhus eller til fritidsbrug. Tæt på naturen, både skov og badestrand….