Beskrivelse
Træd ind i denne charmerende ejendom fra 1956, der er placeret i hjertet af byen, et stenkast fra den summende handelsgade og lokale indkøbsmuligheder, og som inviterer til både modernisering og bevaring af de originale detaljer med bl.a. blyindfattede ruder og unikke lofter.Huset byder på 137 boligkvadratmeter, præget af store og lyse rum, der giver hjemmet en luftig og rummelig fornemmelse. Her er et rigt potentiale for at skabe et moderne og personligt hjem, der leger med husets form og indretning.I træder ind i en indbydende entré, der fungerer som bindeleddet mellem husets etager. En charmerende spindeltrappe fører ned til den lige så store underetage, der består af flere disponible rum, et viktualie- og vaskerum, badeværelse med separat brus samt et spændende multirum med pejs. Hver kvadratmeter af denne kælder er fyldt med anvendelighed og potentiale.I stueplan er der to rummelige værelser samt to store stuer en suite, der giver perfekte rammer for familiehygge og sociale sammenkomster. Et gæstetoilet og et badeværelse med badekar er også at finde her, alt imens det praktiske køkken har rig arbejds-, opbevarings- og spiseplads.Haven er en oase af grønne nuancer, og med sine 677 kvadratmeter giver den rum for både leg, afslapning og hyggelige grillaftener i den lune aftensol. Her er plads til at udfolde sig, og skabe et udendørsmiljø der kan nydes hele året rundt. Ved køkkenet findes den hævede terrasse med udsigt over den flotte have, der bades i aftensol.Ejendommen inkluderer også en stor garage, der giver plads til bilen eller kan anvendes som hobbyrum for handymanden eller -kvinden. Her er rigtig mange muligheder for at skabe en bolig, der både er unik og fuld af karakter.Dette hus er et sjældent fund, da hver kvadratmeter er fyldt med muligheder, og hvor placeringen er i topklasse. I bosætter jer centralt i Løgstør tæt på hverdagens praktikaliteter med indkøb, skole, daginstitutioner, alt imens Limfjorden venter 500 meter fra adressen….