Gormsgade 31, 6700 Esbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot moderniseret villa med masser af ovenlys i Esbjerg C

Nu udbydes en særdeles indbydende villa i den hyggelige Gormsgade i Esbjerg centrum. Der er tale om 159 flotte kvadratmeter med ovenlys mange steder og en tilhørende have med smuk beplantning, dejlige terrasser og et stort drivhus. Huset har en indretning, der umiddelbart passer til den lille børnefamilie med et enkelt hjemmeboende barn eller parret, der gerne vil have god plads til hobbyer eller lignende.Casa del Nyborg står der med udskårne bogstaver på den knap 100 år gamle villas rødstensfacade – et navn, som huset har til fælles med de nuværende ejere. Skiltet følger ikke med, men til gengæld præger Nyborgfamiliens snorlige og sikre stil rammen om det nye liv, der i fremtiden vil udspille sig i de lyse rum. Huset var tidligere en del af sygehuset, og der er i alt fem af typen i området.Boligen er renoveret i 2013-2014, hvor der bl.a. blev indrettet en skøn forældreafdeling. Der blev også skiftet vinduer og tag, mens førstesalens største værelse fik ny isolering og blev bygget op på ny. Der er lydisolerende vinduer ud mod Gormsgade, og en stor del af forældreafdelingen har gulvvarme. Hvidevarerne tæller blandt andet induktionskogeplade og køleskab og fryseskab fra Liebherr. Huset byder på et stort åbent opholdsrum med brændeovn og åben forbindelse til køkkenet. Dernæst er der en masterfløj med stort soveværelse, badeværelse og walk-in closet. Alle disse rum inklusive gangarealet har ovenlysvinduer, hvilket i øvrigt også gælder køkkenet. På første sal er der et stort soveværelse og et mindre værelse ved siden af. Sommeren kan nydes i den skønne have – enten på den store fliseterrasse, den overdækkede terrasse eller træterrassen. Der er faskiner i græsplænen, og to regnvandsbeholdere under træterrassen sørger for vand til græsplænen og planterne. Derudover er der forberedt til terrassevarmer på den overdækkede terrasse. Til huset hører også et udhus med et lille værksted og en carport, hvor der kan tilsluttes ladestander til elbil. Huset ligger i det attraktive sygehuskvarter, hvor villaer fra omkring 1900-1940 står side om side. Nærområdet byder bl.a. på god sushi fra O-shi Sushi og friskristet kvalitetskaffe fra Bean Machine. Fra adressen tager det blot få minutter at gå til Realskolen og musikkonservatoriet, og på cykel kan I nå både Erhvervsakademiet og universiteterne samt Rybners Gymnasium på 5-7 minutter. Derudover er der kort afstand til havnen, gågaden, Vognsbølparken og banegården.Ejendommen er med andre ord perfekt til livsnyderne, som hverken vil gå på kompromis med bolig eller beliggenhed. Ring til Estate og bestil en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gormsgade 31 , 6700 Esbjerg3.498.000 kr.22.069 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.855 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 159 ㎡Grund: 490 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1926Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-05 check den her