Beskrivelse
Velkommen til denne fine etplansvilla, hvor I finder plads til hele familien. Her er gode, lyse opholdsrum med højt til loftet, fire værelser og en skøn have, I kan nyde solen i. Villaen er på 149 kvm og blev opført i 1966. Der er en tilbygning, som er beklædt med cedertræ og som fik skiftet tag i 2022. Der er gulvvarme i køkken, bryggers, entré og på badeværelset.Indenfor er der et fantastisk lysindfald i alle rum og en fornuftig planløsning. Køkkenet har hvide skabe af mærket Schmidt og en flot, robust træbordplade, der giver varme og liv til rummet. For enden er et stort vinduesparti og plads til et mindre spisebord.Stuen fornemmer man hurtigt er husets sande leverum. Her er rummeligt med loft til kip og dejlig, naturlig belysning hele dagen. Der er både plads til et hyggeligt sofaarrangement og et spisebord, som I kan samles om og desuden en nyindsat brændeovn fra 2022.Villaen har i alt fire gode værelser. Tre af dem har ovenlysvinduer, som giver dagslys og en skøn stemning. Badeværelset har en fin størrelse og separat bruseniche. Her er også et praktisk bryggers til vasketøj.Fra det ene værelse er der udgang til en fin udestue, som fører jer videre ud til en overdækket terrasse og den dejlige have. Haven ligger perfekt med solen, der følger huset og haven rundt fra morgen til aften, og den er overskuelig med græsplæne, enkelte bede og et flot magnoliatræ.Musvågevej 62 ligger i et roligt kvarter tæt på daginstitution, skole og skøn natur. Der er heller ikke langt til Odense centrum på cykel, med offentlig transport eller i bil….