Hyldehaven 5, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velindrettet og nydelig etplansvilla i grønt hjørne af Otterup

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/6 – klik på billede –

– Pæn stand og velvalgte renoveringer
– Opdateret planløsning med to badeværelser
– 144 m2 bolig med fire værelser
– Grønt og hjemligt hjørne af Otterup

Når etplansvillaen har sejret, så skyldes det boliger som denne. Rå mængder fleksibilitet og funktionalitet sørger nemlig for, at huset altid kan tilpasses en bred vifte af behov. Og når villaen ovenikøbet befinder sig godt og trygt i et grønt hjørne af Otterup, kan I glæde jer til langt mere end dét, der ligger inden for hjemmets fire vægge.

Selvom adressen hedder Hyldehaven 5, bemærker I først og fremmest de hyggelige rønnetræer, der står plantet langs den lille allé. Med andre ord er der ikke mange hyldeblomster på Hyldehaven, men havefornemmelsen kan til gengæld være svær at slippe. Grønne kiler og læbælter strækker sig lige på den anden side af vejen, og med den lokale legeplads et par postgange fra indkørslen virker nærområdet faktisk som en direkte forlængelse af jeres egen baghave.

Det er denne fornemmelse af nærhed, der slår kammertonen an for jeres nye nærområde. Med 400 meter til klasselokalet på Sletten Skole kommer man aldrig for sent, og i det hele taget finder I mange af byens kernefaciliteter her i den sydvestlige del af Otterup. Det gælder idrætshallen, flere indkøbsmuligheder og et væld af specialbutikker, og lige ved huset går der sti direkte til bymidten.

En velholdt ejendom venter på adressen – så meget tør vi godt love. Huset er fra 1979, men med sine charmerende sprossevinduer fremstår villaen langt fra tidstypisk. Taget er pænt og nyt fra 2015, og der er lidt spil i de røde mursten, mens villaen desuden ledsages af en praktisk garage på 25 m2.

Indenfor demonstrerer boligen også, hvor langt en klassisk etplansvilla kan drive det. Små, men afgørende ændringer på planløsningen har nemlig skabt et hjem, som har mange flotte og tidssvarende anslag. I får 144 m2 med fire værelser, og i dag er det store forældresoveværelse beriget med eget badeværelse. Baderummet er flot opdateret med et rustikt flisevalg og indbydende inventar, og dertil ligger husets andet badeværelse ved den centrale fordelingsgang. Modsat finder I køkkenet og den rummelige vinkelstue, mens boligens bryggers også kan fungere som indgangsparti.

Stuen har flere terrassedøre, og straks I åbner dem, møder en charmerende have jer i det fri. Der er stort set helt ugeneret på terrasserne, og beplantningen er veletableret, så her er en villa, der sætter flueben på alle tjeklister.

Velkommen til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hyldehaven 5 , 5450 Otterup1.695.000 kr.11.570 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.290 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 144 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1979